USA/tendens: Rolig start i vente efter mandagens teknologidrevne rekorder

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 13:22  |  

De amerikanske aktiefutures indikerer tirsdag en tæt på uændret aktieåbning på børserne i New York, efter at der mandag blev sat friske rekorder i S&P 500- og Nasdaq-indekset.

Eftermiddagens amerikanske nøgletal for detailsalget, som offentliggøres en time før børsåbningen, er dog af en kaliber, som potentielt kan ændre på stemningen, hvis det afviger væsentligt fra økonomernes estimater.

Futuren for S&P 500-indekset ligger ved 13.15-tiden næsten uændret, mens Nasdaq 100-futuren stiger 0,2 pct. og altså godt kunne indikere fortsat optur for de store amerikanske teknologiselskaber.

Netop teknologiaktierne trak mandag atter op, og det brede S&P 500-indeks endte trods en negativ start mandag 0,8 pct. højere og endte dermed i årets 30. rekord i 5473,27 indekspoint.

Nasdaq steg endnu mere med 1,0 pct. og registrerede også endnu en lukketop i 17.857,02 point. Mere afdæmpet var udviklingen i Dow Jones-indekset, som dog steg 0,5 pct. og nu er 3,1 pct. fra sin seneste rekord.

Apple satte mandag kursrekord efter en stigning på 2,0 pct. til 216,67 dollar og i formarkedet tirsdag stiger den yderligere 0,6 pct.

I formarkedet er chipproducenterne Broadcom og Micron Technology blandt de mest stigende med plusser på henholdsvis 2,8 og 2,6 pct.

I forvejen er Broadcom steget i syv dage i træk, hvilket har øget selskabets markedsværdi med mere end 200 mia. dollar, skriver Bloomberg News.

Medvinden til Micron Technologi i formarkedet kan skyldes, at aktien ifølge The Fly er kommet på Bank of Americas såkaldte "US 1"-liste med bankens bedste investeringsforslag.

Husfirmaet Lennar falder i formarkedet derimod 2,9 pct. efter at selskabets prognose for boligleveringer i tredje kvartal skuffede analytikerne.

NextEra Energy kan også gå en hård dag i møde, efter at energiselskabet har meddelt, at det har til hensigt at hente 2 mia. dollar i kapital gennem salg af såkaldte aktieenheder.

I formarkedet falder aktien 5,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Delivery Hero og Just Eat sendt ned efter bud på konkurrent
17:31 Boozt sendt i vejret af planer om tilpasset kapitalstruktur
17:04 Bavarians markedsværdi steg 2 mia. kr. på bekymring for farligere variant af mpox
17:03 Novo Nordisk flopper med studie med blodtrykskandidat og tager milliardnedskrivning
17:03 Onsdagens aktier: Bavarian sendt på himmelflugt efter ny smitte - Novo dropper forsøg
17:02 Onsdagens obligationer: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
16:12 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
16:07 Bavarian ser Jynneos være fuldt effektfuld mod ny og farligere mpox-variant
16:02 Salget af amerikanske boliger faldt meget mere end ventet i maj
15:55 Europæiske sundhedsmyndigheder i opråb: Brug ikke vægttabsmidler af kosmetiske årsager
15:46 USA/åbning: Rentefrygt giver rød start - Fedex og Rivian trodser med himmelflugt
15:03 Valuta: Yen rammer svageste niveau i 38 år
14:21 USA/tendens: Tro på Nvidia vender retur - Fedex og Rivian på himmelflugt
14:15 Chefstrateg om det franske valg: Forhøjet politisk risiko er den nye virkelighed
12:40 Amerikansk hårde hvidevareproducent stiger på rygter om muligt bud fra Bosch
12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg