USA/tendens: Små fald i sigte - Lilly ser ud til at fortsætte frem

Udgivet den 11-06-2024  |  kl. 14:44  |  

Der er små fald i sigte på det amerikanske aktiemarked tirsdag, hvor investorerne så småt er begyndt at se frem mod onsdagens vigtige inflationstal og rentemødet i den amerikanske centralbank.

Futures indikerer tirsdag fald fra åbningen i størrelsesordenen 0,2 pct. for S&P 500 og Nasdaq-indekset, mens Dow Jones indekset indikeres 0,3 pct. lavere.

Faldene sker fra rekordniveauer for S&P 500 og Nasdaq-indeksets vedkommende, der mandag steg henholdsvis 0,3 pct. og 0,4 pct.

Onsdag håber investorerne også på godt nyt om inflationen i USA, der ventes at være aftaget til 0,1 pct. månedsbasis i maj fra 0,3 pct. i april.

- Lavere råvarepriser koblet med mulige justeringer af beregningerne af huslejeindekset kan føre til mere favorable inflationsdata i de kommende måneder. Denne forbedring vil være et plus for markederne, og bør påvirke den amerikanske centralbanks rentebeslutninger, forudser Jeremy Siegel, seniorøkonom hos Wisdom Tree, ifølge Reuters.

Økonomer venter ingen rentejusteringer på onsdagens møde, men ser ifølge Reuters lige over 50 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse til september. Af samme grund er markedet på tæerne i forhold til det såkaldte "dot plot"-diagram, der viser, hvor beslutningstagerne venter, at renten ligger ved udgangen af 2024.

LILLY FORTSÆTTER OP

Tirsdag stikker de store aktienavne i flere retninger. Chipkæmpen Nvidia falder 0,3 pct. i formarkedet, og Apple ligger 0,2 pct. lavere.

Apple har netop holdt et arrangement, hvor det har præsenteret nye funktioner baseret på kunstig intelligens.

Analytikere hæfter sig ifølge Bloomberg ved, at Apple ikke havde overraskelser i ærmet, men flere ser ikke desto mindre muligheder i, at iPhone vil skulle opgraderes med kunstig intelligens i den kommende tid.

Med fremme blandt de store navne er Novo Nordisks store rival Eli Lilly, der stiger med over 2 pct. i formarkedet, efter at uafhængigt ekspertpanel under den amerikanske lægemiddelstyrelse mandag aften bakkede op om en godkendelse af Lillys mulige lægemiddel mod Alzheimers, Donanemab.

Aktien steg også allerede mandag med 1,8 pct. blandt andet løftet i de sidste tre kvarters handel i kølvandet af eksperternes anbefaling.

GENERAL MOTORS VEDTAGER MILLIARDSTORT TILBAGEKØBSPROGRAM

For General Motors vægter et godkendelsen af et stort aktietilbagekøbsprogram på 6 mia. dollar, svarende til 42 mia. kr., samt løftet udbyttet med 33 pct.

Aktien stiger 1,4 pct. i formarkedet.

Og musiktjenesten Spotify stiger 2 pct. i formarkedet, efter at selskabet har løftet sløret for sit nyeste "premium"-abonnement, der for en merpris skal give abonnenterne adgang til nye funktioner og musik i højere kvalitet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata
07:19 Nordnet når milepæl med 500.000 danske investorerer
06:56 Asiatiske rederi-aktier går i begge retninger mens amerikansk havnestejke fortsætter
06:34 Japansk økonomisk aktivitet fortsat på retur i september
06:34 DSV's kursmål hæves næsten 20 pct. af ABG
06:34 Asien: Kinesiske aktier taber flyvehøjde midt i fejringsuge - Japan taber på yen-svækkelse