USA/tendens: Udsigt til en positiv åbning

Udgivet den 19-01-2024  |  kl. 14:19  |  

Torsdagens stigninger i de amerikanske aktier ser ud til at ville fortsætte fredag.

Fredag halvanden time før åbningen ligger futures for de tre ledende amerikanske aktieindeks - S&P 500, Dow Jones og Nasdaq - 0,4 til 0,7 pct. højere.

S&P 500-indekset steg torsdag med 0,9 pct., og Dow Jones-indekset gik trods en rød start 0,5 pct. frem. Nasdaq-indekset førte an med sin stigning på 1,4 pct.

Teknologiaktierne førte an i et helt igennem positivt amerikansk aktiemarked. Særligt chipproducenterne var godt kørende torsdag efter en melding fra Taiwan Semiconductor Manufacturing Company (TSMC), der ser solid vækst i indeværende kvartal. TSMC er også hovedleverandør til Apple, som ligeledes blev hevet med op af den gode stemning og trak godt op i det brede marked.

Apple ventes at nyde fremdrift fra salget af sit virtual reality-headset Vision Pro og udbredelsen af kunstig intelligens.

Med i toppen af markedet var også flere af de store chipproducenter, der fik del i den positive opmærksomhed omkring TSMC.

Nvidia steg med 1,9 pct. til 571,07 dollar, Advanced Micro Devices (AMD) gik frem med 1,6 pct. til 162,67 dollar, og Intel steg med 1,5 pct. til 46,74 dollar. De ser også ud til at fortsætte de positive takter fredag. Broadcom lagde desuden 3,7 pct. til værdien og steg til 1143,91 dollar. Typisk er stigninger i formarkedet fredag omkring 1 pct.

Aktierne i iRobot, der producerer robotstøvsugere, ligger 35 pct. lavere i formarkedet i 15,41 dollar. Faldet sker efter forlydender om at de europæiske konkurrencemyndigheder planlægger at blokere for Amazons planlagte opkøb af iRobot.

Super Micro Computer stiger 12,1 pct. til 349,12 dollar efter at have leveret foreløbige resultater, der var bedre end ventet. Selskabet oplyser samtidig at det venter at overgå tidligere forventninger.

Aktier i Wayfair, der sælger møbler og boliginventar online, stiger 15 pct. i formarkedet til 58,70 dollar. efter at selskabet har meddelt de reducerer arbejdsstyrken med omkring 13 pct. og dermed reducerer sine omkostninger.

FORD SKÆRER I PRODUKTIONEN AF ELBIL

Blandt de store bilproducenter er der fokus på Ford, der vil skære i produktionen af elbilen F-150 Lightning.

Det sker for at "opnå optimal balance mellem produktion, salgsvækst og profitabilitet," lyder det fra Ford ifølge Bloomberg News.

Beslutningen får betydning for 1400 ansatte, men det fremgår ikke præcis i hvilket omfang.

Aktien stiger 0,2 pct. i formarkedet.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Preview❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly i obligationer og sendte renterne ned
06:32 USA/lukning: Optrappet konflikt i Mellemøsten sendte aktierne ned - Apple faldt tungt
06:30 Kalender med link - onsdag den 2. oktober
17:52 Europa/lukning: Tysk kemikaliekoncern sendt op efter købstilbud
17:37 Samsung nærmer sig fyringsrunde i Sydøstasien og Australien
17:02 Tirsdagens aktier: Bekymring for situationen i Mellemøsten satte ekstra fart på nedturen
17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar