V-formand: Dansk økonomi har det godt
København--7. september--NetPosten--Venstres formand Anders Fogh Rasmussen skriver tirsdag i bladet Liberal, at dansk økonomi har det godt.
- Det tjener ikke noget formål at benægte det indlysende. Senest har det internationale kreditvurderingsbureau Moody`s givet Danmark topkarakter. Det har jeg respekt for. Problemet er imidlertid, at regeringen blot høster en international konjunkturgevinst. Den forsømmer at tage hånd om påtrængende strukturproblemer i det danske samfund, skriver Anders Fogh Rasmussen.
Han forventer, at Nyrup-regeringen vil være i stand til at holde sig ved magten mindst et par år endnu. Derfor er det Venstres strategi at indgå forlig med regeringen, for derved at hindre regeringen i at indgå aftaler med SF og Enhedslisten.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›