V: SF og regeringen er selv skyld i den håbløse boligsituation

Udgivet den 24-07-2001  |  kl. 11:56  |  

Det er ikke forældrene man skal klantre for at hjælpe deres børn ud af den håbløse boligsituation. Hvor har SF egentlig tænkt sig, at de unge skal bo, hvis ikke engang deres forældre må hjælpe dem til en bolig? Der er jo ingen hjælp at hente fra regeringens side. Alternativet er jo, at de unge må plante teltpælene på diverse campingpladser. Det siger Venstres boligordfører, Rikke Hvilshøj.

- Det er helt forkert, at udlægge det på den måde, at forældre køber en lejlighed til deres børn for at tjene penge. Der er i hvert fald mange andre investeringsmåder, der giver et bedre afkast. De forældre, der har mulighed for det, køber en lejlighed til deres børn, for at redde dem fra den håbløse boligjungle, der hersker.

- Det er regeringen, der har skabt den håbløse boligsituation, hvor de unges eneste muligheder for en bolig er, hvis de er så heldige at deres familie kan købe en bolig til dem. Men det er stadig håbløst for de unge, der ikke er så heldige at have en familie, der kan sikre en tag over hovedet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder