Valuta: Afventende op til amerikansk arbejdsmarkedsrapport

Udgivet den 07-12-2012  |  kl. 07:13  |  

Der er ikke meget udsving i de internationale valutakurser fredag morgen. Torsdagens voldsomme dyk i den fælleseuropæiske har givet investorerne noget at tænke over, og markedet har natten igennem indstillet sig på at imødese de amerikanske arbejdsmarkedstal, før nye valuta-trends kan aflæses.

Euro koster fredag morgen 1,2965 dollar og 106,95 yen. Torsdag aften var de tilsvarende ombytningsforhold 1,2986 dollar og 106,80 yen. Samtidig koster dollar 82,45 yen mod 82,35 yen torsdag ved 17-tiden.

Torsdag sænkede Den Europæiske Centralbank vækstprognosen for 2013 markant. Nu ser ECB, at bruttonationalproduktet falder med helt op til 0,9 pct., mens det i bedste fald ventes at vise en stigning på 0,3 pct. I september ventede centralbanken et prognoseinterval på mellem en negativ vækst på 0,4 pct. og en positiv vækst på 1,4 pct. Samtidig løftedes sløret for ECBs estimat for 2014. Da ventes en vækst på 0,2-2,2 pct.

- Der er en dårlig prognose for næste år, og det ser ud til at gassen er gået af ballonen, lød det fra seniorhandler Matthew Lifson fra Cambridge Mercantile Group i Princeton, New Jersey, sent torsdag aften i en kommentar til Bloomberg News.

ECBs prognose kan tolkes i retning af, at centralbanken vil reducere renten yderligere i starten af det nye år.

Fredag ventes handlerne at holde sig fra nye investeringer op til den vigtige amerikanske arbejdsmarkedsrapport. Analytikerne estimerer, at der "kun" er kommet 85.000 nye job uden for landbrugssektoren. Det får investorerne til at spekulere i, at den amerikanske centralbank vil komme med nye obligationsopkøb for at sætte gang i økonomien. For det er generelt opfattelsen, at Federal Reserve mener, at det går for langsomt med opsvinget i amerikansk økonomi.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar
13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år