Valuta: Blæst om bahten efter militær indgriben i Thailand

Udgivet den 20-05-2014  |  kl. 07:02  |  

Den thailandske baht er næsten upåvirket af nattens militære indgriben i den månedlange politiske krise, som har medført massive demonstrationer i Bangkok, fældet premierminister Yingluck Siwanatra og ført Thailand på kanten af recession.

Det thailandske militær indførte natten til tirsdag undtagelsestilstand i hele landet i et forsøg på at genoprette ro i landet. Militæret understreger dog, at der ikke er tale om et egentligt militærkup, men at regeringen - der i forvejen har karakter af regerende forretningsministerium - vil fortsætte.

Hærens beslutningen om at erklære undtagelsestilstand har fået børsen i Thailand til at indføre en beredskabsplan - en Business Contingency Plan - og lukke hovedkvartet i Bangkok. Men handlen fortsætter som normalt tirsdag formiddag lokal tid.

Den umiddelbare reaktion på militærets indgriben var en svækkelse af baht fra 32,45 baht per dollar til 32,64 baht per dollar, men i takt med at gik op for investorerne, at der - i alt fald endnu - ikke er tale om et dissideret militærkup, samt rygter om intervention fra centralbanken, Bank of Thailand, styrkedes baht igen ned mod niveauet inden militæret indgriben.

Dollar koster tirsdag morgen 32,47 baht mod 32,41 baht mandag ved 17-tiden.

For de store valutaer er bevægelserne tirsdag morgen få og små. Yen svækkes en anelse, mens euro og dollar ligger fastlåst i et jerngreb, som ikke levner meget plads til nye spekulations-investeringer.

I første omgang ser markedet frem mod onsdagens offentliggørelse af referatet fra den amerikanske centralbanks seneste pengepolitiske møde.

Tirsdag morgen koster euro 1,3710 dollar og 139,25 yen, mens en dollar står i 101,55 yen. Mandag eftermiddag stod euro i 1,3720 dollar og 138,95 yen, mens en dollar kostede 101,20 yen.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:45 Årets aktier: Markante udsving til flere med Zealand i top og Vestas i bund
10:30 Ennogie får bekræftet sidste del tysk ordre på 2-5 mio. kr.
10:25 Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op
10:07 GN kæmper fortsat mod spekulanter: Usikkerhed om Enterprise og toldsatser lægger pres på
09:33 Aktier/åbning: Fortsat revanche til Novo i toppen af positivt indeks
08:50 Novos styrtdyk sidste fredag var en overreaktion mener amerikansk storbank
08:45 Jeudan reducerer renterisikoen: Vil måles på kernedriften
08:41 NKT tildelt to højspændingsprojekter under eksisterende rammeaftale
08:34 Råvarer: Oliepriserne er klar på ugentlig gevinst efter optimisme om kinesiske stimulanser
08:26 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for femte uge i træk
08:25 Aktier/tendens: Afhængig af fortsatte udsving i Novo og Vestas ordreudvikling
07:18 Obligationer/tendens: Måske et svagt rentefald i tyndt marked efter fald i USA
07:04 Asien: I plus for femte handelsdag i streg
06:56 Mærsks asiatiske konkurrenter har uensartet udvikling fredag