Valuta: Dollar finder takten omkring laveste niveau i tre måneder

Udgivet den 30-11-2023  |  kl. 06:32  |  

Dollar ligger torsdag morgen stabilt, efter at den amerikanske valuta onsdag ramte gulvet og derefter tog lidt af det tabte tilbage.

Amerikanernes valuta har gennem november fortsat sin deroute og bundede onsdag morgen ud i det svageste niveau siden midten af august. Det er sket, i takt med at handlerne har skruet op for troen på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er færdig med at løfte renten.

Torsdag morgen ligger dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, i 102,81 mod et niveau onsdag morgen på 102,59 og 102,87 onsdag eftermiddag.

Dollarindekset er i november faldet 3,7 pct.

- Jeg tror, at det stadig handler meget om de amerikanske renter. Og i forlængelse heraf FOMC's (renteudvalget i den amerikanske centralbank, red.) politik, siger Carol Kong, valutastrateg hos Commonwealth Bank of Australia, til Reuters.

- Markederne vil fortsætte med at fokusere på, hvad FOMC-embedsmænd siger om udsigten til den kommende renteforhøjelsescyklus, lyder det videre.

Der vil blive set frem mod fredag, hvor formanden for Federal Reserve, Jerome Powell, holder tale, efter at Christopher Waller, der er medlem af centralbankens styrelsesråd, tirsdag meddelte, at han vurderer, at centralbankens nuværende rente er tilstrækkelig til at få inflationen ned nær Federal Reserves målsætning på 2 pct.

I det store kryds mellem euro og dollar handles den fælleseuropæiske valuta i 1,0969 mod 1,0972 forud for torsdagens offentliggørelse af inflationen i eurozonen.

Dollar koster torsdag morgen 147,06 yen mod 147,38 yen onsdag kl. 17.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt