Valuta: Dollar styrkes let inden vigtige inflationstal senere på ugen
Den amerikanske dollar ligger lettere styrket tidligt tirsdag eftermiddag, efter at en opgørelse af amerikanernes forventninger til inflationen mandag aften kom i fokus hos markedsdeltagerne.
Endnu vigtigere er dog opgørelsen torsdag af inflationen i USA målt på forbrugerprisernes udvikling i december.
Forventningerne til forbrugerpriserne i USA er nu en inflation på 3,0 pct. om et års tid fra 3,4 pct. ved rundspørgen i november.
Det viste tal fra den amerikanske centralbanks afdeling i New York, Federal Reserve Bank of New York.
Tre år frem er der ventet en inflation på 2,6 pct. fra 3,0 pct., mens femårsprognosen nu lyder på 2,5 pct. fra 2,7 pct.
- Katalysatoren var dataene om inflationsforventningerne i fremtiden, siger Kyle Rodda, der er senioranalytiker i Capital.com, ifølge Reuters.
- Selv om det fortsat er et stramt arbejdsmarked, ser vi stadig nogle af den her type disinflationære indslag i USA, der igen vil hæve sandsynligheden for, at Federal Reserve vil have mulighed for at sænke renterne snart, fortsætter han.
Torsdag får markedet et indblik i den nuværende tilstand for inflationen, når der fra USA offentliggøres forbrugerprisudviklingen i december.
Her venter økonomerne ifølge Bloomberg News, at den overordnede inflation vil være tiltaget til 3,2 pct. fra 3,1 pct. Omvendt ventes kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på energi og fødevarer, at være aftaget med 3,8 pct. fra 4,0 pct. i november.
Euro handles tirsdag eftermiddag til 1,0932 dollar mod 1,0971 dollar mandag klokken 17. Samtidig går der 144,07 yen på én amerikansk dollar mod 143,93 yen mandag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›