Valuta: Handlere søger væk fra yen og franc

Udgivet den 05-03-2014  |  kl. 15:05  |  

Valutahandlerne bevæger sig onsdag væk fra de sikre havne som følge af, at usikkerheden omkring Ukraine er aftaget en smule.

I starten af ugen søgte investorerne i ly i de såkaldte sikre havne, den japanske yen og schweizerfrancen, men efter at situationen i Ukraine har stabiliseret sig til det bedre, har valutahandlerne søgt væk fra de to valutaer.

En euro koster onsdag 140,61 yen mod 140,30 yen tirsdag ved dansk børslukketid.

Schweizerfrancen er også svækket en smule siden tirsdag. En euro koster onsdag 1,2182 sfr. mod 1,2178 sfr. tirsdag eftermiddag.

Dollar styrkes til gengæld en smule over for euro. Tirsdag kostede en euro 1,3742 dollar, mens prisen onsdag lyder på 1,3715 dollar per euro.

Den russiske rubel styrkes også onsdag. Rublen blev svækket markant mandag, og på et tidspunkt gik der over 50 rubler per euro, men efter at den russiske centralbank hævede renten til 7,0 pct. fra 5,5 pct., er rublens værdi igen steget.

Onsdag koster en euro 49,3688 rubler mod 49,6100 rubler tirsdag. Dermed nærmer rublen sig sidste uges niveau, hvor der fredag eftermiddag gik 49,51 rubler per euro.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:45 Årets aktier: Markante udsving til flere med Zealand i top og Vestas i bund
10:30 Ennogie får bekræftet sidste del tysk ordre på 2-5 mio. kr.
10:25 Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op
10:07 GN kæmper fortsat mod spekulanter: Usikkerhed om Enterprise og toldsatser lægger pres på
09:33 Aktier/åbning: Fortsat revanche til Novo i toppen af positivt indeks
08:50 Novos styrtdyk sidste fredag var en overreaktion mener amerikansk storbank
08:45 Jeudan reducerer renterisikoen: Vil måles på kernedriften
08:41 NKT tildelt to højspændingsprojekter under eksisterende rammeaftale
08:34 Råvarer: Oliepriserne er klar på ugentlig gevinst efter optimisme om kinesiske stimulanser
08:26 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for femte uge i træk
08:25 Aktier/tendens: Afhængig af fortsatte udsving i Novo og Vestas ordreudvikling
07:18 Obligationer/tendens: Måske et svagt rentefald i tyndt marked efter fald i USA
07:04 Asien: I plus for femte handelsdag i streg
06:56 Mærsks asiatiske konkurrenter har uensartet udvikling fredag