Valuta: Marginal dollarsvækkelse mens markedet afventer nye indikationer

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 06:32  |  

Den langsomt sivende værdi af amerikanske dollar fortsætter onsdag morgen, hvor den amerikanske valuta ligger på det svageste niveau i over et år.

Markedsdeltagerne foretrækker at stå på sidelinjen, mens de afventer nye ledetråde til størrelsen af den bredt forventede amerikansk rentenedsættelse i næste måned.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5.30-tiden i 100,65 mod 100,73 tirsdag eftermiddag.

Overordnet er bevægelserne på valutamarkedet særdeles afdæmpede, og med en ganske blank økonomisk nøgletalskalender, venter handlerne på torsdagens amerikanske BNP-data og fredagens forbrugertillid for nye hints om tilstanden i verdens største økonomi.

Investorer har 100 pct. indregnet en rentereduktion fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i næste måned efter at bankens topchef, Jerome Powell, med al tydelighed gjorde det klart, at tiden er inde til at justere bankens pengepolitik.

Dermed drejer debatten sig nu om, hvorvidt det bliver tale om en stor rentereduktion på 50 basispoint eller om bankens renteudvalg, Federal Open Market Committee, FOMC, i traditionel stil vælger at holde hånden på bremsen og reducere med 25 basispoint.

Markedets nuværende prissætning indikerer en sandsynlighed på 36 pct. for den større reduktion sammenlignet med 29 pct. for en uge siden ifølge CME Groups FedWatch.

Samtidig anses en reduktion på et fuldt pct.point - svarende til 100 basispoint - inden årets udgang.

Opmærksomheden er ved at skifte fra størrelsen af inflationen til styrken af økonomien, hvilket øger fokus på morgendagens foreløbige estimat for USA's bruttonationalprodukt i andet kvartal.

Data indeholder samtidig Federal Reserves foretrukne inflationsmål, indekset for personlige forbrugsudgifter (PCE).

- Det vil kræve en stærk opadgående overraskelse at fjerne forventningerne om flere Federal Reserve reduktioner, siger analytiker Matt Simpson fra City Index ifølge Reuters.

Federal Reserve er ikke ene om at justere pengepolitikken, da også Den Europæiske Centralbank står til at lempe de monetære forhold.

Men i modsætning til både Federal Reserve og ECB går Bank of Japan modsat i gang med yderligere stramninger efter år med ultralempelig politik.

Bank of Japans vicedirektør Ryozo Himino gentog onsdag centralbankens holdning om, at den vil justere graden af pengepolitiske lempelser, hvis den bliver overbevist om, at bankens økonomiske udsigter og inflationsmål vil blive realiseret.

Ryozo Himino understregede dog, at centralbanken fortsat vil være opmærksom på udviklingen på de finansielle markeder.

Det er en afledet effekt af den voldsomme reaktion, der opstod efter at Bank of Japan overraskede med en kraftig pengepolitisk stramning i starten af august, hvor de finansielle markeder blev sendt voldsom turbulens med tilnærmelsesvis nedsmeltning i aktiemarkedet og massiv styrkelse af yen.

Euro koster onsdag morgen 1,1174 dollar mod 1,1166 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,3251 dollar mod 1,3235 dollar tirsdag.

Dollar ligger samtidig i 144,34 yen mod 144,25 yen tirsdag eftermiddag.

Og mens de traditionelle valutaer ligge næsten stille, er der anderledes gang i kryptosynagogen på den asiatiske scene.

Bitcoin droppede over 6 pct. i den tidlige asiatiske handel efter at et storudsalg i de sene aftentimer i New York skyllede over i de asiatiske morgentimer, og gennembrød det forventede støtteniveau omkring 60.000 dollar inden den digitale valuta stabiliserede sig omkring et drop på 4,5 pct.

Bitcoin koster onsdag morgen 59.375 dollar mod 61.827 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"