Valuta: Pund svækket over for dollar efter fastholdt rente

Udgivet den 22-03-2024  |  kl. 15:12  |  

Det britiske pund er svækket over for dollar fredag, hvor den britiske centralbank, Bank of England, har fastholdt renten helt som ventet.

Her lød det dog også, at rentenedsættelser kan være "i spil" på fremtidige møder, skriver Financial Times.

Midt på dagen fredag koster et pund 1,2616 dollar mod 1,2665 dollar torsdag eftermiddag.

Ifølge Andrew Bailey, der er centralbankchef hos Bank of England, kan markederne vente mere end én rentenedsættelse i år, da inflationen er på vej ned mod målet.

- De globale økonomiske chok er ved at blive afviklet, og vi ser ikke en vedholdenhed i inflationen. Og det er det, vi skal blive ved med at vende tilbage til, siger Andrew Bailey til Financial Times.

Centralbankchefen behøver ikke at se inflationen falde til centralbankens mål på 2 pct., før renten kan sættes ned.

Efter torsdagens rentemøde fortalte Andrew Bailey, at han ser mere optimistisk på den britisk e økonomi og pegede på tegn på, at et opsving nu er på vej.

Financial Times skriver, at centralbankchefens optimistiske kommentarer vil blive hilst velkommen af den britisk e premierminister, Rishi Sunak. Han har bygget sin valgstrategi op omkring håb om en bedring af økonomien, herunder faldende inflation og en rentenedsættelse før et valg, der ventes til efteråret.

Bank of England fastholdt torsdag sin ledende rente på femte rentemøde i træk på 5,25 pct.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation
11:06 Eurozonens producentpriser steg 0,5 pct. fra juli til august
11:03 Prisen på containerfragt falder igen midt i havnestrejke
09:09 Aktier/åbning: Lille Novo-comeback ikke nok til at løfte C25
09:05 Amerikanske servicetal giver temperaturmåling før vigtige jobtal
09:00 Lundbeck indleder studie med kandidat mod sjælden øjensygdom
08:58 Kinesiske ejendomsaktiers vilde optur stoppede brat torsdag
08:55 Britisk Ørsted-konkurrent udskyder start af 1,2 gigawatt stort havvindmølleprojekt
08:48 Obligationer/åbning: Renterne holder niveau efter onsdagens store stigning
08:34 Tescos opjustering drevet af rabatter og vundme markedsandele
08:26 Aktier/tendens: DSV tager igen fokus med løftet kursmål - rød start for C25 i sigte
08:10 SEB ser nu ti kr. mindre kurspotentiale i Spar Nord
08:06 Biden lægger pres på containerrederier midt i strejke: Genstart forhandlinger
08:02 Råvarer: Oliepriserne stiger på udsigt til større krig i Mellemøsten
07:40 Pund svækket eftercentralbank åbner døren for aggressive rentenedsættelser
07:29 Obligationer/tendens: Rentestigninger ses holde ved frem mod vigtige job- og servicedata