Valuta: Pundet banket i gulvet

Udgivet den 20-02-2013  |  kl. 13:57  |  

Svækkelsen af det britiske pund tager til onsdag oven på nyt fra den britiske centralbank.

Et pund koster ved 14-tiden onsdag 1,5300 dollar, den laveste kurs siden juli 2010, samt 1,1440 euro, det billigste siden oktober 2011. Tirsdag eftermiddag kostede pundet henholdsvis 1,5445 dollar og 1,1560 euro.

Pundet har generelt været faldende i kurs siden nytår, men svækkelsen tog for alvor fart kl. 10.30 onsdag formiddag, da referatet fra seneste rentemøde i den britiske centralbank, Bank of England, blev offentliggjort.

Heraf fremgik det, at der nu er tre af de ni medlemmer af centralbankens pengepolitiske komité der synes, at der er behov for at øge det igangværende støtteprogram med opkøb af statsobligationer fra markedet. Tidligere var der kun én, der stemte for et større program, men nu er den afgående formand, Mervyn King, også om bord på den vogn.

Derudover var der enighed i komitéen om at fastholde renten på 0,50 pct., men en fremtidig rentesænkning blev alligevel diskuteret. Begge tiltag, hvis de udløses på et senere tidspunkt, vil have en svækkende effekt på pundet.

- Markedet har tydeligvis pundet i sigtekornet. (Mervyn) King og (Paul) Fisher er gået sammen med (David) Miles om at stemme for flere kvantitative lempelser, og markedet har banket til pundet på den baggrund, udtaler valutastrateg Gavin Friend fra National Australia Bank til Bloomberg News.

Den senere tids store svækkelseshistorie, japanske yen, ligger onsdag stort set uændret i 93,57 dollar. Euroen handles i 1,3370 dollar, også relativt tæt på tirsdagens niveau.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Asien: Forventninger til amerikanske rentedyk deler vandende
06:32 USA/lukning: Plusser på Wall Street - Moderna fik en syngende lussing på prognose
06:32 Valuta: Amerikanske dollar på retræte mens japanske yen er på himmelflugt
06:30 Kalender med link - fredag den 13. september
17:51 Europa/lukning: DSV trak fra alt og alle efter rygte om snarlig giganthandel
17:09 Torsdagens aktier: Tro på opkøb gav tocifret milliardgevinst til DSV-ejere i grønt marked
17:05 Nationalbanken følger ECB's eksempel og sænker renten 25 basispoint
17:01 Torsdagens obligationer: Lange markedsrenter steg på trods af ECB's rentedyk
15:51 USA/åbning: Flad start med kæmpe fald til Moderna-aktien
15:34 Ambu får lagt ekstra oven i kursmålet hos Redburn
15:29 ECB's Lagarde: Økonomisk bedring oplever modvind - risici for væksten er nedadgående
14:48 USA/tendens: Udsigt til grøn start med fokus på Nvidia og Boeing
14:29 ECB sænker renten for anden gang i år
14:24 Baltic Dry-indekset falder 1,8 pct. til 1927 point
14:20 MT Højgaard løber med renoveringsopgave på 300 mio. kr.
12:59 Europa/aktier: DSV og chipsektoren medvirker til løft inden ventet rentedyk fra ECB
12:13 Obligationer/middag: Renten stiger op til ventet rentedyk fra ECB
11:56 Unicredits topchef ser overtagelse af Commerzbank som en af flere muligheder
11:53 Rater på containerfragt falder tungt og for ottende uge i træk
11:50 Aktier/middag: Tro på gigantopkøb sender DSV til tops inden ventet rentedyk fra ECB