Valuta: Stille asiatisk start på ugens valutamarked

Udgivet den 03-06-2024  |  kl. 06:32  |  

Valutamarkedet ligger så godt som stille mandag morgen, hvor markedsdeltagere i Asien evaluerer den seneste amerikanske inflationsdata i form af kerneprisindekset for personligt forbrug (PCE), der er den amerikanske centralbank, Federal Reserves, foretrukne inflationsmål.

Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger mandag morgen i 104,56 mod 104,58 ved 17-tiden fredag eftermiddag og mod 104,72 sidste mandag.

Dataene, der blev offentliggjort fredag viste, at den amerikanske inflation har stabiliseret sig gennem april, hvilket holder døren åben for, at Federal Reserve kan sænke renten senere på året.

Dollar endte maj med den første månedlige svækkelse i år, tynget af skiftende forventninger til, hvornår den amerikanske centralbank vil sænke renten og med hvor meget.

Markederne indregner nu reduktioner på samlet 37 basispoint i år i USA, efter fredagens data viste, at prisindekset for personligt forbrug steg med beskedne 0,3 pct. i april, hvilket matchede både stigningen i marts og analytikernes forventning.

Inflationsdataene har fået øger sandsynligheden for en rentenedsættelse i september til 53 pct. fra omkring 49 pct. før rapporten.

Men prispresset forbliver over Federal Reserves 2 pct. mål, da stigningen indekset på årsbasis viste 2,7 pct. i april hvilket også var tilfældet i marts, hvilket fastholder markedets usikkerhed om der bliver tale om mere end én rentenedsættelse i 2024.

- Hvis Federal Reserve kan reducere renten, fordi de kan, frem for fordi at de bliver tvunget til det for at afværge en recession, burde markedet klare sig godt. Men markedet vil blive utålmodigt med Federal Reserves tøven, da vækstdataene tyder på, at Federal Reserve venter for længe med at omkalibrere renterne. De står til at lide nederlag i sejrens time, siger cheføkonom Brian Jacobsen fra Annex Wealth Management ifølge Reuters.

Og mens der er indregnet 37 basispoints reduktion i USA i år, står Den Europæiske Centralbank, ECB, til at reducere renten med 57 basispoint i år.

Reduktionerne estimeres at begynde allerede i indeværende uge på ECBs pengepolitiske møde torsdag.

Ifølge chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne er markedet positioneret til en relativ stramt tone på møde og dermed en skævvridning mod en positiv reaktion i euroen.

Kommentarerne fra ECBs top vil være i fokus sammen med de økonomiske fremskrivninger, og dermed om centralbanken giver indikationer om yderligere nedsættelser i kølvandet af data, der viste en stigning i inflationen i euroområdet i maj.

Fra Tokyo er det bekræftet, at det var det japanske finansministerium, der stod bag flere bølger af intervention for at støtte den synkende yen i løbet af maj.

Myndighederne brugte 9800 mia. yen svarende til godt 62 mia. dollar på opkøb af yen i løbet af den seneste måned kort efter, at en japanske valuta nåede et 34-årigt lavpunkt på 160,25 yen per dollar omkring månedsskifte april-maj.

Men effekten har været kortvarig og godt i gang med gradvist at aftage.

- Det vil ikke gå ubemærket hen hos de japanske valutaembedsmænd, at yen var den eneste G10-valuta, der svækkedes over for amerikanske dollar fredag aften, siger analytiker Tony Sycamore fra IG i Singapore ifølge Reuters.

Analytikeren vurderer, at de japanske embedsmændene leder efter nye metoder til at redde yen, da både stigende ti-årige renter på de japanske statsobligationer og valutaintervention indtil videre har fejlet.

Dollar koster mandag morgen 157,24 yen mod 157,15 yen fredag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0856 dollar mod 1,0856 dollar fredag eftermiddag, mens pund koster 1,2748 dollar mod 1,2731 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start
08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten