Valuta: Stille morgen på valutafronten

Udgivet den 04-11-2013  |  kl. 07:02  |  

Ugen starter stille på de internationale valutamarkeder mandag morgen. Sidste uges styrkelse af dollar fastholdes efter at markedet har indpriset en hurtigere nedtrapning af de amerikanske kvantitative lempelser fra Federal Reserves side samt justeret forventningerne til Den Europæiske Centralbanks kommende rentebeslutninger. Nu afventes ECBs pengepolitiske møde torsdag samt ugens mange tunge nøgletal, hvor den amerikanske arbejdsmarkedsrapport fredag står som højdepunktet.

Euro koster mandag morgen 1,3480 dollar og 133,10 yen, mens dollar står i 98,75 yen. Fredag ved 17-tiden kostede euro 1,3490 dollar og 133,20 yen, mens en dollar kostede 98,80 yen.

- Stemningen i forhold til euro er vendt i de sidste par dage på grund af de skuffende økonomiske data. Vi vil ikke blive overrasket over, at se Draghi (ECBs topchef, red.) indikere en chance for en rentenedsættelse. Det vil opretholde presset på euro, siger markedsstrateg Imre Speizer fra Westpac Banking Corp i Auckland til Bloomberg News.

Sidste uges svage inflationsdata for eurozonen fik storbanker som Bank of America, UBS og Royal Bank of Scotland til at pege på risikoen for en rentenedsættelse fra ECBs side på torsdagens pengepolitiske møde.

I Asien får australske dollar støtte fra en markant stigning i detailsalget "down under". Salget steg dobbelt så meget som ventet, hvilket reducerer chancen for at Reserve Bank of Australia vil sænke renten på centralbankens pengepolitiske møde tirsdag.

- Set fra et rente-perspektiv, er der en stigende opfattelse af, at vi har haft ramt bunden, siger cheføkonom Hans Kunnen fra St. George Bank i Sydney til Bloomberg News.

Australske dollar koster mandag morgen 0,9475 dollar mod 0,9430 dollar fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi