Valuta: Yen fastholder accepteret nedtur

Udgivet den 18-02-2013  |  kl. 12:42  |  

G20-landenes de facto accept af politisk manipulation med yen-kursen i Tokyo holder den japanske valuta på et så lavt niveau, at den nu nærmer sig sin ringeste værdi over for dollar siden maj 2010.

Mandag middag koster dollar 94,03 yen mod en pris ved udgangen af sidste uge på 93,40 yen. Og euro er steget til 125,40 yen fra 125,00 yen.

- Der er fornyet salgspres på yen, og det er en reaktion på G20-erklæringen. Alle har fået åbnet øjnene for den realitet, at G20 ikke kunne kritiserer Japan, når mange andre lande manipulerer med deres valuta, udtaler Adam Myers, valutastrateg hos Credit Agricole Corporate & Investment Bank i London.

Efter sit to-dagens møde i Moskva opfordrede G20-landenes finansministre til "ikke at angribe vores valutakurser med konkurrence-mæssige formål". Markedet bemærker, at udtalelser ikke nævner Japan eller yen specifikt.

Den japanske udgave af valutamanipulation drejer som om pres fra den nye regeringschef, premierminister Shinzo Abe, mod den japanske centralbank for at øge de pengepolitiske lempelser. Gevinsten for premierministeren og den svækkede japanske økonomi har været et kursfald for yen over for dollar på 14 pct. over de seneste tre måneder, noterer Bloomberg News.

Også det britiske pund svækkes mandag, og her er det udtalelser fra Martin Weale, der er medlem af Bank og Englands pengepolitiske komite, der ifølge Bloomberg News er udslagsgivende. Weale har givet udtryk for, at britisk eksport kan drage fordel af pundets svækkelse, og valutamarkedet har kvitteret med en svækkelse af pundet over for 13 af valutaens 16 største modparter.

Over for dollar er pundet mandag svækket til 1,5471 dollar fra 1,5528 fredag. Over for euroen er pundets værdi reduceret til 1,1595 euro fra 1,1630 euro. Og over for den danske krone er pundet faldet til 8,6420 kr. fra 8,6768 kr.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:57 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:53 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring
08:47 Kvaliteten af Danske Banks opjustering kan diskuteres mener analytiker
08:46 Fransk inflation gik lidt frem i oktober mod forventning
08:39 Obligationer/åbning: Rentestigning fra start på stor nøgletalsdag
08:36 Ørsted får sænket anbefaling og kursmål hos Deutsche Bank
08:34 Aktier/tendens: Dagens positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank - NY
08:32 Aktier/tendens: Dagnes positive overraskelse er opjustering fra Danske Bank
08:14 Mærsks omsætning vokser som ventet efter udfordringer er skubbet længere ud i fremtiden
07:58 Danske Banks formodene tab er vendt til et plus i tredje kvartal
07:46 Råvarer: Mulig udskydelse af produktionsudvidelse hos Opec+ løfter oliepriserne
07:41 Netcompany oplever fortsat bedring i sin danske forretning i tredje kvartal
07:37 Danske Bank sætter forventningerne til 2024 op
07:17 Sydbank får hævet anbefalingen til "køb" af Nordea efter regnskab
07:15 ECB's Lagarde er fortsat på barrikaderne trods inflationsmål i sigte
07:11 Obligationer/tendens: Lille rentestigning i vente fra start på stor nøgletalsdag
07:04 Samsung går frem efter regnskab og fremskridt i samarbejde med Nvidia
06:44 Asien: Investorernes manglende sans for retning præger handlen
06:34 Microsofts aktie vendte rundt til minus