Valuta: Yen genvinder tabt terræn på tro på intervention fra Bank of Japan

Udgivet den 27-03-2024  |  kl. 13:01  |  

Den japanske valuta, yen, har hovedrollen i onsdagens valutahandel efter at være svækket til 151,97 yen for en dollar - det laveste niveau i omkring 34 år.

Siden har den dog rettet sig blandt andet som følge af muligheden for intervention fra den japanske centralbank.

Japans finansministerium ser med stor alvor på bevægelserne i valutamarkedet, der har vist tegn på spekulative bevægelser. Det kom frem efter et møde onsdag formiddag dansk tid.

Den japanske vicefinansminister, Masato Kanda, kom med udtalelserne efter at den japanske centralbank, finanstilsyn og finansministerium er mødtes i forbindelse med svækkelsen af den japanske yen.

Masato Kanda siger samtidig, at finansministeriet ikke vil tolerere de spekulative bevægelser i valutamarkedet og henviser til, at den japanske yen over de seneste to uger er svækket 4 pct.

Det er "ikke moderate" udsving, siger han efter mødet ifølge Bloomberg News.

- Den seneste svækkelse af yen kan ikke betegnes som værende i overensstemmelse med de fundamentale forhold, og det er afgjort spekulative bevægelser, siger Masato Kanda ifølge Bloomberg News om udviklingen i yen.

- Vi vil handle passende mod overdrevne bevægelser uden at udelukke nogle muligheder, fortsætter viceministeren. Dermed kan der blive tale om intervention.

Dollar ligger i 151,20 yen for en dollar mod 151,58 yen tirsdag eftermiddag og 151,97 yen, da svækkelsen af den japanske valuta var på sit højeste.

Den seneste intervention i oktober 2022 skete ved på 151,94 yen, hvor japanske myndigheder trådte til med opkøb af valutaen.

Euro koster onsdag først på eftermiddagen 1,823 dollar mod 1,0828 dollar tirsdag eftermiddag.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag på samme tid 104,32 mod 104,31 tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal