Valuta: Yen rammer svageste niveau i adskillige år - intervention spøger

Udgivet den 23-04-2024  |  kl. 15:07  |  

Yen har tirsdag ramt det svageste niveau i adskillige år over for dollar og euro, selv om investorer og økonomer er på tæerne og bekymrede over mulig intervention fra de japanske myndigheder.

Euro blev i løbet af morgenen sendt helt op i 165,61 yen - det højeste niveau siden 2008 og en styrkelse fra 164,71 yen mandag eftermiddag.

Siden er euro kravlet lidt ned igen til 165,18 yen.

Men tilbage står, at den japanske valuta er voldsomt tilredt.

Over for dollar nåede den japanske valuta således tidligere tirsdag 154,86 yen - akkurat det højeste niveau siden 1990 og særdeles tæt på de 155 yen, som flere markedsdeltagere ifølge Reuters anser for en mulig grænse for, hvad de japanske myndigheder vil tillade.

Måske er udsvingene over for dollar af samme årsag små. Mandag eftermiddag gik der 154,73 yen på en dollar, så svækkelsen af yen, der ved 15-tiden koster 154,81 yen, er tirsdag hovedsageligt sket over for euro.

- Det handler om en kombination af en stærkere euro i dag, og at yen fortsætter med at svækkes i forventning om, at den japanske centralbank vil stramme pengepolitikken meget gradvist, siger Lee Hardman, valutastrateg hos MUFG, til Reuters.

Den japanske centralbank holder rentemøde i denne uge og ventes at signalere, at den står klar til at hæve renten, men kun forsigtigt i løbet af i år fra det nuværende niveau omkring nul.

Og på valutamarkedet hersker der samtidig tvivl om, hvorvidt centralbanken vil intervenere i markedet og købe yen for fremmed valuta, så tæt på rentemødet.

- Vi har haft stød til kæben i flere uger nu, og de har stadig ikke grebet direkte ind. Folk sætter spørgsmålstegn ved, hvad der skal få dem til bordet, siger Lee Hardman til Reuters.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/aktier: Holdt næsen lige oven vande trods negative danske bidrag
17:13 Vestas i største nedtur i tre år - store hensættelser og svag indtjening tyngede
17:07 Tirsdagens obligationer: Let svingende renter på vigtig valgdag
17:06 Tirsdagens aktier: Vestas i bund på sur dag - især for de store regnskabsaktuelle aktier
16:37 Novo-familiens opkøbsemne overrasker med underskud - spår transaktion mod årsskiftet
15:44 USA/åbning: Positiv stemning fra starten af handlen på valgdagen - Trump-aktien løftes
15:36 Vestas falder tungt - store hensættelser og svag indtjening tynger
14:42 Aktier falder på kort sigt efter præsidentvalg i USA siger Saxo Bank
14:26 Baltic Dry-indekset leverer største stigning i mere end en måned
14:13 Københavns Lufthavne melder om massiv fremgang på de fleste poster
13:56 North Media nedjusterer forventningerne - driften gav underskud i tredje kvartal
13:55 USA/tendens: Udsigt til positiv åbning på højspændt valgdag
12:57 Europa/aktier: Holder balancen på vigtig valgdag trods negative danske bidrag
12:11 Obligationer/middag: Lille rentestigning på afgørende valgdag
11:59 Vestas-topchef om truslen fra Kina: Billig importeret energi kommer med nogle betingelser
11:52 Aktier/middag: Nyhedsspeederen i bund men især Vestas og Ambu i bakgear
11:38 Boozt-topchef ser bredt sortiment sikre væksten i svagt marked for modetøj
11:15 Coloplast-topchef ser tilbage på et godt år trods udfordringer i Urologi
11:03 Ørsteds topchef fremhæver god pris og stærk efterspørgsel i britisk frasalg
10:59 Coloplast trykkes tilbage efter regnskab: Overskudsgraden er håret i suppen