Valuta: Yen svækkes markant over for dollar

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 06:32  |  

Torsdagens store udsving i valutamarkedet var fordampet fredag morgen, hvor den amerikanske dollar fortsat dominerede handlen indtil meldingerne fra det pengepolitiske møde i den japanske centralbank, Bank og Japan.

Meldingerne fra centralbanken giver anledning til en markant svækkelse af yen.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger fredag morgen i 105,63 mod 105,75 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Set over ugen står amerikanske dollar til en mindre svækkelse efter at have toppet i 104,41 mandag og bundet i 105,50 torsdag.

Den amerikanske økonomi voksede i det langsomste tempo i næsten to år i første kvartal. Den årlige vækstrate på 1,6 pct. lå langt under økonomernes prognose på 2,4 pct., mens den amerikanske centralbanks, Federal Reserves, foretrukne inflationsdata - kerne-PCE -indekset - viste prisstigninger på 3,7 pct. i første kvartal, mens økonomerne havde ventet 3,4 pct. og mod 2,0 pct. kvartalet før.

Det har åbnet en forskel målt på den 10-årige løbetid på 380 basispoint mellem japanske og amerikanske statspapirer, og det forhold forventes at holde ved, indtil Federal Reserve starter den længe ventede rentereduktionscyklus.

Men netop forventningerne til amerikanske rentenedsættelser er godt på vej til at fordampe på grund af den fortsat forhøjede inflation i USA, der sideløbende med et stramt arbejdsmarked, får centralbanken til at udskyde startskuddet på en reduktionsbane.

Markedet indregner nu blot 34 basispoints rentenedsættelser i 2024. Ved årsskiftet var forventningen op mod 175 basispoint.

Størrelsen og udsigten til en fastholdelse af rentegabet har opmuntret investorerne til at fortsætte med at opbygge korte yen-positioner for at investere den næste gratis kapital i dollaraktiver såsom T-bonds.

Det har svækket yen kraftigt, og set over de seneste to år er den japanske valuta droppet 35 pct. over for dollar, mens investorerne samtidig er blevet præmieret med et stigende rentegab og dermed fået både i pose og i sæk.

Og svækkelsen forsætter fredag, efter at Bank of Japan fredag nok engang fastholdt pengepolitikken uændret efter det to dage lange pengepolitiske møde i Tokyo.

Centralbanken droppede til gengæld sentensen om, at opkøbe obligationer for et uændret beløb som hidtil.

Det giver anledning til en markant svækkelse af yen, trods de utallige advarsler fra de japanske myndigheders om intervention.

Den japanske finansminister Shunichi Suzuki sagde fredag, at han nøje overvåger valutabevægelser og forbereder sig på at tage det fulde skridt som reaktion.

Samtidig har korte yen-positioner nået det højeste niveau i 17 år.

Bank of Japan hævede ellers renten på det pengepolitiske møde i marts, hvor den årelange periode med negative renter kom til en afslutning.

Dollar koster fredag morgen 156,10 yen mod 155,57 yen torsdag eftermiddag.

Euro koster fredag morgen 1,0727 dollar mod 1,0712 dollar torsdag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,2509 dollar mod 1,2489 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering
08:52 Obligationer/åbning: Renten falder fra start - fokus på amerikanske taler
08:50 Analytiker ser Demant-aktien underpræstere mandag efter afdæmpet start på året
08:07 Aktier/tendens: Skuffende takter fra Demant - løftede kursmål efter fredagens regnskaber
08:00 Antallet af tvangsauktioner er fortsat lavt i april
07:58 Demants vækst skuffer lidt - detailforretning er kommet langsomt ud af starthullerne
07:31 Demant fastholder forventningerne efter første kvartal
07:04 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på usikkerhed om konflikten i Gaza
06:55 Sådan går det Mærsks asiatiske peers mandag
06:49 Obligationer/tendens: Rolig mandag med fokus på aftenens amerikanske taler