Valuta: Yen svækkes trods Bank of Japans stramning af pengepolitikken

Udgivet den 19-03-2024  |  kl. 06:32  |  

Der er svaj i japanske yen tirsdag morgen, efter at den japanske centralbank, Bank of Japan, har strammet pengepolitikken og droppet rentekurvekontrollen i den første store ændring i bankens politik siden 2007.

Samtidig afventer investorerne det vigtige møde i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der indledes i dag, tirsdag.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 103,64 mod 103,51 mandag eftermiddag.

Japanske yen svækkes efter stramningerne fra Bank of Japan. Beslutningen om at hæve renten var i vid udstrækning indregnet af markedet efter at Nikkei Asia allerede mandag kunne melde om de kommende beslutninger og tirsdag morgen erfarede, at beslutningerne var taget.

Selv om det er slut med negative renter samt den rigide kontrol af spændet mellem den korte og den tiårige rente, kaldet rentekurvekontrol, vil Bank of Japan fastholde forholdsvise lempelige monetære forhold. Men sentensen om tilbøjelighed til yderligere lempelser blev droppet i erklæringen.

De japanske politikere har da også været hurtige ude og advare om, at de imødekommende monetære forhold sandsynligvis vil fastholdes, selv efter afslutninen af den negative rentepolitik.

Det har dæmpet markedsforventningerne om et mere stramt skifte i centralbankens monetære holdning.

- Jeg tror, vi skal vente i minimum flere måneder på en efterfølgende forhøjelse til positivt territorium. Det bliver ikke gentagne stramninger i marts og april. Der vil være grund til pause og de har ikke travlt. siger strateg Gareth Berry fra Macquarie i Sydney til Reuters.

Den markante renteforskelle mellem Japan og USA vil sandsynligvis holde yen under pres på kort sigt, i takt med at satsningen på en rentereduktion fra Federal Reserve aftager.

- Hver gang Federal Reserve og Bank of Japan foretager pengepolitiske tiltag på samme tid, er det altid Federal Reserve, der styrer og dominerer markedseffekten, selv i dollar mod yen. Så Bank of Japans beslutninger er generelt et spørgsmål af sekundær betydning for så vidt angår yen, siger Gareth Berry.

Forude venter Federal Reserves pengepolitiske møde, der afsluttes i morgen, onsdag.

En række robuste amerikanske økonomiske data har for nyligt fået investorerne til at justere deres forventninger til tempoet og omfanget af Federal Reserves rentenedsættelser i år, da dataene til stadighed peger i retning af en hårdnakket inflation.

Fokus vil være på ethvert fingerpeg om, hvor hurtigt centralbankens renteudvalg, Federal Open Market Committee ( FOMC ), vil påbegynde en rentelempelsescyklus.

- Vi venter, at FOMC fortsætter med at vise et basesscenarie med tre nedsættelser i 2024 på mødet i marts, og vi har sænket vores egen prognose til tre nedsættelser mod fire tidligere i 2024, skriver cheføkonom David Mericle fra Goldman Sachs i et notat ifølge Reuters.

Dollar koster tirsdag morgen 149,80 yen mod 149,14 yen mandag eftermiddag.

Euro koster 1,0876 dollar mod 1,0885 dollar mandag eftermiddag, og pund koster 1,2725 dollar mod 1,2733 dollar mandag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal