Varehuskæde ramt af nedjustering og skuffende indtjening

Udgivet den 22-05-2019  |  kl. 19:06  |  

Den amerikanske varehuskæde Nordstrom falder tungt i onsdagens amerikanske aktiemarked efter et regnskab tirsdag aften for første kvartal, der var uventet skuffende i forhold til analytikernes forventninger med en indtjening på blot det halve af det ventede, ligesom koncernen nedjusterede sin prognose.

Den negative udvikling skyldes ifølge detailkæden ændringer i dets kundeloyalitetsprogram og udfordringer med produktudvalget.

Aktien falder med 10,0 pct., hvilket er tredjemest i S&P 500-indekset.

Nordstroms venter nu en indtjening per aktie i hele 2019 i intervallet 3,25 til 3,65 dollar mod førhen 3,65 til 3,90 dollar og sammenlignet med et analytikerestimat på 3,73 dollar.

Nordstrom kom gennem sit første kvartal med et justeret overskud per aktie på 23 cent, mens omsætningen landede på 3,44 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 43 cent og en omsætning på 3,48 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 37 mio. dollar mod ventede 69 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 242 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 292 mio. dollar.

Kursfaldet onsdag er til det laveste niveau siden 2010, skriver Bloomberg, da investorerne frygter, at det blot bliver værre for varehuskæden, der er presset af nethandelens vækst.

- Nordstrom har forstærket presset på sektoren med strategiske fejltrin, lyder kommentaren fra detailanalytiker Dana Telsey fra Telsey Advisory Group, ifølge Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag