Vedholdende inflation i Storbritannien sender pund i stærkeste niveau i et år

Udgivet den 17-07-2024  |  kl. 10:07  |  

En uventet fastholdt inflation i Storbritannien har onsdag sendt det britiske pund i stærkeste niveau mod dollar i et år.

Den udeblivende afmatning i inflationen kan betyde, at der går længere tid, før den britiske centralbank, Bank of England, kan begynde at lempe på sin pengepolitik og sænke renterne fra nuværende 5,25 pct.

Inflationen var i juni 2,0 pct., som det også var tilfældet i maj. Økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ellers regnet med, at den ville aftage til 1,9 pct.

Også kerneforbrugerpriserne, der fraregner prisudviklingen på fødevarer og energi, og serviceforbrugerpriserne fastholdt sidste måneds stigningstakt på henholdsvis 3,5 og 5,7 pct. Der var ventet en afmatning til 3,4 og 5,6 pct.

Selv om inflationen var uændret i juni, er forbrugerprissituationen forbedret markant, hvis man kigger et år tilbage.

- Inflationen i Storbritannien er aftaget betydeligt over det seneste år. For et år siden var inflationen i Storbritannien på næsten 8 pct., men den er nu aftaget til 2 pct., siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

- Briternes problemer med store prisstigninger er aftaget. Kerneinflationen ligger fortsat til den høje side ,så det er fo rtidligt at erklære inflationen for endeligt besejret, fortsætter han.

Onsdag formiddag handles pund til 1,3010 dollar. Det er det stærkeste niveau siden 19. juli 2023. Tirsdag eftermiddag kostede pund 1,2947 dollar.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu