Veloxis markedsfører Envarsus® XR til behandling af nyretransplantationspatienter i U.S.A.
Selskabsmeddelelse nr. 26/2015
Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Hørsholm, 7. december 2015
Veloxis markedsfører Envarsus® XR til behandling af nyretransplantationspatienter i U.S.A.
Envarsus® XR er indikeret til patienter, som er konverteret fra tacrolimusformuleringer med umiddelbar frigivelse (immediate-release)
Veloxis Pharmaceuticals A/S (OMX: VELO) har i dag offentliggjort lanceringen i U.S.A. af Envarsus® XR (tacrolimus tabletter med forlænget frigivelse (extended-release)) til forebyggelse af organafstødning i nyretransplantationspatienter, som har behov for eller ønsker at konvertere fra produkter med umiddelbar frigivelse til én-gang-daglig Envarsus® XR.
Envarsus® XR er en tacrolimusformulering med forlænget frigivelse, designet til dosering én gang dagligt og med fladere farmakokinetisk profil og øget biotilgængelighed sammenlignet med to-gange-dagligt tacrolimus. Envarsus® XR har Orphan Drug status i U.S.A. og er blevet tildelt en unik refusionskode J-code af Centrene for Medicare og Medicaid Services (CMS) for 2016 og fremover. Veloxis vil markedsføre og sælge Envarsus XR gennem sin egen dedikerede og specialiserede salgsstyrke i U.S.A.
Dette er en vigtig milepæl for vores virksomhed, og vi er begejstrede over at give en mulighed til nyretransplantationspatienter, som ønsker et skift fra deres nuværende immunosuppressive midler, udtaler Bill Polvino, CEO, Veloxis. Vores salgsstyrke er nu ude i marken, hvor de i detaljer informerer transplantationslæger om de potentielle fordele ved Envarsus XR; og vores patientsupportservice, som vi bestræber os på skal være helt i top, er nu i luften. Vi forventer en gradvis og vedvarende vækst i receptudskrivning i takt med konverteringen af eksisterende transplantatmodtagere til Envarsus XR, og vi ser frem til at fortælle om, hvorledes vores lancering forløber i de næste kvartaler.
Investorer og medier kan kontakte:
Veloxis Pharmaceuticals A/S
John Weinberg, M.D.
EVP & Chief Operating Officer
Telefon: +1 732 321 3208
Email: jdw@veloxis.com
Om Envarsus®XR
Envarsus® (tacrolimus prolonged-release tabletter) har modtaget markedsføringstilladelse i EU til forebyggelse af organafstødning i nyre- og levertransplantatmodtagere og i U.S.A., under varemærket Envarsus® XR (tacrolimus extended-release tablets) til forebyggelse af organafstødning i nyretransplantationspatienter konverteret fra immediate-release tacrolimusformuleringer i kombination med andre immunosupprimerende midler. Envarsus® XR har modtaget Orphan Drug designering i U.S.A. Veloxis planlægger at kommercialisere Envarsus® XR i U.S.A. gennem egen salgsstyrke og i EU via partnerskabet med Chiesi Farmaceutici SpA.
Om Veloxis Pharmaceuticals
Veloxis Pharmaceuticals A/S – Veloxis - er et specialiseret farmaceutisk selskab med hovedkontor i Hørsholm og med kontor i New Jersey, U.S.A. Veloxis' unikke, patentbeskyttede teknologiplatform, MeltDose®, er designet til at forbedre optagelse og biotilgængelighed af udvalgte lægemidler til peroral administration. Veloxis er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen under handelssymbolet OMX: VELO.
Se venligst www.veloxis.com for yderligere information.
Vedhæftede filer:
071215 Veloxis markedsfører Envarsus XR i USA.pdf