Veloxis/CEO: Satser alt på sin hurtigste hest

Udgivet den 23-05-2012  |  kl. 14:13  |  

Veloxis ser store kommercielle muligheder i sit mest fremskredne lægemiddelprogram, men det koster mange penge at indfri potentialet, og derfor er det nu nødvendigt at sætte alt på et bræt. Alle øvrige projekter vil blive lagt ned eller solgt fra for at få råd til den videre udvikling og kommcercialisering af Veloxis pille, LCP-Tacro, der kan forhindre organafstødelse efter transplantation.

Midlet er klinisk fase 3, og der ventes indsendt markedsføringsansøgning i Europa og USA i henholdsvis 2012 og andet halvår 2013.

- Vi evaluerer kontinuerligt vores aktiver og pipeline og har voksende tro på LCP-Tacro. Det er et godt produkt, der gør gode fremskridt, og nu er i den sene udviklingsfase 3 og på vej i registreringsfasen. Det konkurrencemæssige landskab passer os godt, så vi har stor tiltro til de kommercielle muligheder. Derfor øger vi også indsatsen i forhold til LCP-Tacro, siger administrerende direktør i Veloxis, William Polvino til Ritzau Finans.

Han lægger ikke skjul på, at det i samme ombæring har været nødvendigt at skære ned. Veloxis pengekasse ventes uden frasalg eller anden tilførsel af kapital at indeholde 40-80 mio. kr. ved udgangen af 2012, og det rækker ikke til at få LCP-Tacro på markedet. Beslutningen om at skære alle andre udviklingsprogrammer fra vil reducere omkostningerne med 35-40 mio. kr. årligt fra 2013 og koster omtrent halvdelen af de 60 ansatte jobbet.

- Jeg tror, at det er rimeligt at antage, at vi på et tidspunkt får behov for at rejse yderligere kapital for at støtte programmet. Jeg regner med, at vi vil kunne imødegå en del af kapitalbehovet via indtægter fra partneraftaler, men det er sandsynligt, at vi får behov for at optage gæld eller gennemføre en kapitalforhøjelse, eller en kombination af de to muligheder, siger William Polvino.

Veloxis vil selv at stå for salg og markedsføring af LCP-Tacro i USA. Kommercialiseringen ventes i sig selv at koste omkring 250 mio. kr. Holder tidsplanen vil LCP-Tacro kunne lanceres på det amerikanske marked i 2014, og der vil ikke gå langt tid, før forretningen hviler i sig selv.

- Break-even for dette produkt vil formentlig kunne nås omkring to år efter lanceringen. Vi vil desuden kunne indregne omsætning fra det europæiske marked, hvilket vil reducere tidslinjen lidt, men selv hvis vi kun solgte midlet i USA, vil det tage omkring to år, og selv ved en relativt lav omsætning, vil man kunne blive overskudsgivende, da der kun vil være behov for en meget lille salgstyrke på omkring 20 mand til at dække hele USA, vurderer Veloxis-chefen.

Topsalgspotentialet vurderer Veloxis ligger i størrelsesordenen 500 mio. dollar, baseret på, at det lykkes at få fat i cirka en fjerdedel af de estimerede 200.000 patienter. Det nuværende mest solgte middel til at forhindre organafstødelse, Prograf, koster omkring 7-10.000 dollar om året.

LCP Tacro skal tages en gang dagligt sammenlignet med Prografs to gange dagligt. Patientrekrutteringen til fase 3 studiet, der sammenligninger LCP Tacro med Prograf i nytransplanterede nyrepatienter er afsluttet, og der ventes data i midten af 2013. Studiet vil danne baggrund for markedsføringsansøgningen i USA.

I Europa planlægges en registreringsansøgning senere i år baseret på et afsluttet fase 3-studie med stabile nyretransplanterede patienter.

Veloxis er desuden i færd med et studie, der skal vise andre fordele ved LCP-Tacro frem for Prograf.

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:16 Fransk spilproducent sendt til tops efter dobbelt opgradering hos stort finanshus
11:58 Sydbank om Carlsbergs opkøb: Britvic er et godt køb men ikke et røverkøb
11:49 Obligationer/middag: Renten holder niveauet en tand højere på stille dag
11:35 Aktier/middag: Carlsberg i sprudlende humør mens Mærsk trækker eliteindeks ned
10:36 Franske aktier sendes op efter sejr til venstrefløjen
10:09 Carlsberg bud på Britvic var lavere end frygtet vurderer Citi
09:42 Carlsberg-topchef: Køb af Britvic skal understøtte vækstplan og styrke Pepsi-partnerskab
09:08 Aktier/åbning: Carlsberg bryder sommerstilheden med endeligt bud på Britvic
08:47 Obligationer/åbning: Så godt som uændret åbning
08:32 Carlsberg køber Britvic for over 29 mia. kr.
08:30 Aktier/tendens: Carlsbergs milliardopkøb er trolden op af æsken på ellers stille aktiedag
08:18 Carlsberg fremsætter bud på britisk gigant på over 29 mia. kr.
07:18 B&O får købsanbefaling og løftet kursmål hos Carnegie efter regnskab
07:16 Frankrig/Nordnet: Begrænset jubel på aktiemarkederne efter sejr til venstrefløjen
07:09 Zealand Pharma får sænket anbefalingen hos Carnegie men løftet kursmålet
07:05 Obligationer/tendens: Statisk åbning i vente inden ugens vigtige inflationsdata
06:45 Asien: Positiv ugestart forud for inflationsdata og regnskabsstart
06:44 Råvarer: Fredsforhandlinger mellem Israel og Hamas tynger oliepriserne
06:34 Mærsk får løftet kursmål hos britisk storbank men fastholder negativ anbefaling
06:34 Frankrig/Seniorrådgiver: Fransk parlament er splittet i tre