Venstre-vælgere undsiger Fogh

Udgivet den 09-12-2005  |  kl. 08:26  |  

49 pct. af Venstres vælgere erklærer tilslutning til en reform af skattesystemet - med lavere skat på arbejde og højere ejendomsværdiskat. 42 pct. er modstandere, mens 10 pct. er i tvivl.

Det viser en meningsmåling, som Rambøll Management har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten. Målingen er foretaget, efter at Velfærdskommissionen onsdag fremlagde forslag til reformer.

Dermed undsiger knap halvdelen af Venstre-vælgerne statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) totale afvisning af kommissionens anbefaling af højere boligskat. For befolkningen som helhed er 44 pct. for og 45 pct. i mod. Jo højere indtægt - desto større tilslutning.

Udgivet af: NPinvestordk