Venstre: V-kommuner er bare bedre

Udgivet den 13-07-1998  |  kl. 12:58  |  

København--13. juli--NetPosten--De kommuner, der har en Venstre-borgmester, har gennemsnitligt en lavere skat, lavere driftsudgifter, mere børnepasning, et lavere personaleforbrug og færre ledige sammenlignet med S-styrede kommuner.

Det siger Venstres kommunalpolitiske ordfører, Else Winther Andersen og henviser til “Kommunal Hvidbog 1998” udarbejdet af Venstre på baggrund af Indenrigsministeriets “Kommunale Nøgletal 1997/98.

-Venstre-kommuner har f.eks. en grundskyldspromille under landsgennemsnittet og en ejendomsskat pr. indbygger, der ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Forskellen i grundskyldspromillem vil for et gennemsnitligt enfamiliehus betyde, at man skal betale 650 kr. mere om året i grundskyld, hvis man bor i en socialdemokratisk kommune frem for en Venstre-styret kommune.

-Venstre-kommunerne er mere effektive, og skatten er 0,4 procentpoint lavere i de Venstre-styrede kommuner. Det skyldes, at V-kommunerne har lavere nettodriftsudgifter og et lavere personaleforbrug. De socialdemokratiske kommuner har generelt behov for godt 7 ansatte for at servicere 100 indbyggere, mens V-kommunerne kun skal bruge godt og vel 6 ansatte.

-På børnepasningsområdet har 87% af alle V-kommuner en børnepasningsgaranti, mens det kun er tilfældet i 73% af S-kommunerne. Alligevel bruger de socialdemokratiske kommuner betydeligt flere penge på børnepasning. Forskellen er på godt 6.200 kr. i pasningsudgifter pr. 0-10-årig. Hvis de socialdemokratiske kommuner havde
en lige så billig børnepasning som V-kommunerne, kunne samfundet spare knapt 2,2 mia kr. eller hvad der svarer til hele 23.390 vuggestuepladser.

-Og endelig er S-kommunerne meget mere gældsatte end V-kommunerne. Den langfristede gæld i V-kommuner er 4.733 kr pr. indbygger, mens den er 7.076 kr i S-kommunerne, siger Else Winther Andersen. (NetPosten)

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning