Vestas etablerer nacelle- og navmontagefabrik i Kina

Udgivet den 19-01-2006  |  kl. 14:39  |  

Vestas har besluttet at etablere en kombineret nacelle- og navmontagefabrik i Tianjin, Kina, fremgår det af en børsmeddelelse torsdag.

Fabrikken vil blive opført i forbindelse med den vingefabrik, som allerede er under etablering i TEDA (Tianjin Economic-Technological Development Area), hvor Vestas tidligere har købt jord.

- Beliggenheden er valgt på baggrund af de gode adgangsmuligheder til havn, jernbane og det centrale vejnet i Kina og passer derfor godt ind i Vestas’ strategi for regionen, siger Søren Husted, adm. direktør for Vestas Nacelles A/S og fortsætter:

- Sammenholdt med andre aktiviteter i Kina, blandt andet etableringen af et indkøbskontor i Shanghai, vil fabrikken ligeledes medvirke til at øge den globale sourcing i Vestas.

Etableringen af fabrikken, der vil beskæftige ca. 225 medarbejdere, vil blive påbegyndt så hurtigt som muligt, og Vestas forventer at levere de første V80-2,0 MW naceller og nav fra fabrikken i løbet af første halvår 2007. Fabrikken vil få en årlig produktionskapacitet på ca. 350 naceller og nav.

Vestas’ investering i fabrikken udgør ca. 19 mio. EUR.

- Med etableringen af en nacelle- og navmontagefabrik i Kina kommer vi et vigtigt skridt nærmere opfyldelsen af kravet om, at 70 procent af møllens værdi skal være produceret lokalt, hvilket er en betingelse for at levere møller til det kinesiske marked, som har et meget stort potentiale for vindkraft, siger Thorbjørn N. Rasmussen, adm. direktør i Vestas Asia Pacific.

Ovennævnte investering påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til de samlede investeringer i 2006.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær