Vestas høster ordre på 117 megawatt i USA

Udgivet den 18-07-2024  |  kl. 16:08  |  
Arkiv: Foto

Vestas har sikret en ordre på 117 megawatt i USA.

Det oplyser vindmølleproducenten i sin anden offentliggjorte ordre i tredje kvartal af 2024.

Vestas skal levere 26 møller af typen V150-4.5 MW til et ikke oplyst amerikansk projekt. Ordren omfatter produktion, levering og idriftsættelse af møller foruden en flerårig serviceaftale af typen AOM 5000.

Leveringen af møllerne starter i andet kvartal af 2025, og de ventes idriftsat i fjerde kvartal samme år.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯