Vestas i største nedtur i tre år - store hensættelser og svag indtjening tyngede

Udgivet den 05-11-2024  |  kl. 17:13  |  
Arkiv: Foto

Vestas er tirsdag løbet ind i den største nedtur på børsen i tre år efter et regnskab for tredje kvartal, der langt fra lever op til forventningerne i markedet på flere indtjeningsposter.

På aktiemarkedet reagerede investorerne ved at sende aktien ned med hele 12,2 pct. til 119,35 kr. Det er den det laveste lukkeniveau siden maj 2020, og det største fald på en enkelt børsdag siden den 3. november 2021, hvor Vestas bakkede 18 pct.

Samlet er Vestas' markedsværdi tirsdag dykket 16,8 mia. kr. til lige over 120 mia. kr.

Og regnskabet skuffer da også fælt. På bundlinjen tjente Vestas bare 127 mio. euro i tredje kvartal mod ventet 243 mio. euro blandt analytikere.

- Overskuddet på driften kommer ind på 235 mio. euro - markant lavere end markedet havde sat næsen op efter, delvist som følge af en svag marginudvikling i service-forretningen og højere end ventede garantihensættelser, konstaterer Janne Vincent Kjær, analysechef i Jyske Bank i en kommentar.

Alene Vestas' garantihensættelser udgjorde på 313 mio. euro i kvartalet mod 262 mio. euro i samme periode sidste år.

Det svarer til 6 pct. af omsætningen i kvartalet, efter at garantihensættelserne i de foregående to kvartaler har ligget på henholdsvis 5,0 og 4,5 pct. af salget.

EBIT-marginen i serviceforretningen blev 16 pct. mod ventet 20,2 pct.

Samtidig venter Vestas nu på koncernniveau at lande i bunden af sin prognose om en driftsmargin i 2024 på 4-5 pct.

Til sammenligning var driftsmarginen negativ med 0,2 pct. efter årets første ni måneder, så Vestas får travlt i fjerde kvartal, eller indikerer pæn indtjening i perioden, alt efter humør.

Og andre faktorer end regnskabet kan da også spille ind på aktiekursen tirsdag, ikke mindst det amerikanske præsidentvalg, hvor den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, langt fra har vist begejstring for vindenergi.

- Kombineret med tidspunktet for det amerikanske valg - hvor den amerikanske vindpolitik varierer betydeligt mellem de to kandidater - kan dagens resultater give en ustabil reaktion, selv om den underforståede stigning i fjerde kvartal i sidste ende kan være positiv, vurderede Martin Wilkie, analytiker i Citi i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:45 Årets aktier: Markante udsving til flere med Zealand i top og Vestas i bund
10:30 Ennogie får bekræftet sidste del tysk ordre på 2-5 mio. kr.
10:25 Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op
10:07 GN kæmper fortsat mod spekulanter: Usikkerhed om Enterprise og toldsatser lægger pres på
09:33 Aktier/åbning: Fortsat revanche til Novo i toppen af positivt indeks
08:50 Novos styrtdyk sidste fredag var en overreaktion mener amerikansk storbank
08:45 Jeudan reducerer renterisikoen: Vil måles på kernedriften
08:41 NKT tildelt to højspændingsprojekter under eksisterende rammeaftale
08:34 Råvarer: Oliepriserne er klar på ugentlig gevinst efter optimisme om kinesiske stimulanser
08:26 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for femte uge i træk
08:25 Aktier/tendens: Afhængig af fortsatte udsving i Novo og Vestas ordreudvikling
07:18 Obligationer/tendens: Måske et svagt rentefald i tyndt marked efter fald i USA
07:04 Asien: I plus for femte handelsdag i streg
06:56 Mærsks asiatiske konkurrenter har uensartet udvikling fredag