Vestas-konkurrent bekræfter hård konkurrence i USA

Udgivet den 08-06-2011  |  kl. 10:27  |  

REpower Systems fremlagde i går tal for regnskabsåret 2010/11, der viste et fald i omsætningen på 6% til 1,22 mia. euro. Indtjeningen faldt 12,5% til 86 mio. euro med en realiseret EBIT margin på 6,7%, hvilket bekræfter at der fortsat er pris- og marginpres i industrien.

- REpower ser størst prispres på det amerikanske marked som følge af intensiv konkurrence og overkapacitet i markedet. REpower reagerer på det øgede marginpres ved at introducere omkostningsbesparende initiativer herunder øget sourcing af komponenter fra Kina og Indien samt planer om at etablere produktion i Indien. Ordreindgangen var i 2010/2011 på 1.252 MW til en samlet værdi på 1,36 mia. euro. Det svarer til en gennemsnitspris på 1,08 mio. euro pr. MW mod 0,99 mio. realiseret i 2010 for Vestas, skriver Jyske Bank.

Danske Bank hæfter sig også ved at Repower nævner priskonkurrencen i USA og venter et udfordrende år. Danske gentager sin Sælg anbefaling på Vestas.

 

Udgivet af: NPinvestordk