Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
Vestas har modtaget fire ordrer i Europa med en samlet kapacitet på 151 megawatt.
Det oplyser selskabet mandag.
For Eurowind Energy skal Vestas levere 13 møller af typen V110 2.2 MW med en samlet kapacitet på 29 MW til det polske vindprojekt Nowogrodek. Med i aftalen hører en 20-årig serviceaftale af typen AOM 5000. Møllerne ventes leveret i første kvartal af 2026 og idriftsat fjerde kvartal samme år.
Vestas skal dertil levere seks V136-4.5 MW-møller med en kapacitet på 27 MW til Hallendrup Gruppen and Wind Estate i Danmark med en flerårig serviceaftale af typen AOM 5000. Møllerne skal indgå i projektet Hallendrup og ventes leveret i fjerde kvartal af 2025 og idriftsat i andet kvartal det efterfølgende år.
Også fra Italien har Vestas modtaget en ordre på 32 MW. Ordren kommer fra GR Value, der har bestilt fem møller af typen V162-6.2 MW til projektet Ferrandina med en dertilhørende 20-årig AOM 5000-serviceaftale. Vindmøllerne ventes leveret i tredje kvartal af 2025 og idriftsat i fjerde kvartal.
Den største europæiske ordrer kommer fra Portugal på 63 MW. Hverken kunde eller projektnavn fremgår af ordren, hvor der hører en 30-årig AOM 5000-serviceaftale med. Det er forventningen, at møllerne vil blive leveret i tredje kvartal af 2025 og idriftsat kvartalet efter.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯