Vestas sikrer sig australsk ordre på 210 MW

Udgivet den 30-06-2020  |  kl. 14:07  |  
Arkiv: Foto

Vestas samler godt med ordrer sammen her på den sidste dag i første halvår.

Efter tidligere på dagen at have annonceret ordrer i Kina, Tyskland og Japan kan selskabet tidligt på eftermiddagen melde om en kontrakt i Australien på 210 megawatt (MW).

Ordren omfatter levering og installation af 50 møller af typen V150-4.2 MW.

Det fremgår af en meddelelse fra Vestas, som ikke oplyser navn på kunde eller projekt.

Med i aftalen følger også en tiårig serviceaftale af typen AOM 5000.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder