Vestas: Svenskere bestiller 130 MW

Udgivet den 17-10-2018  |  kl. 15:17  |  
Arkiv: Foto

Svenske Eolus Vind har bestilt 31 vindmøller med en samlet kapacitet på 130,2 megawatt (MW) af Vestas.

Det skriver Eolus i en meddelelse onsdag eftermiddag.

Eolus skal stå for at opføre vindparken Bäckhammar i det centrale Sverige, men ejerskabet overgår til tyske KGAL og hollandske Kempen, som køber den for 131 mio. euro.

Vindparken kommer til at bestå af 22 af Vestas' V136-4,2 MW-møller og ni eksemplarer af V150-4,2 MW-møllen.

Eolus planlægger at have den færdigbygget i august 2020.

Vestas har ikke bekræftet ordren.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder