Vestas/ekspert: Krav om granskning kan blive dyrt og bøvlet

Udgivet den 14-01-2013  |  kl. 11:02  |  

Det kan blive både meget dyrt for Vestas og irriterende for Vestas-ledelsen, hvis det belgiske konsulenthus Deminor får held til at overbevise generalforsamlingen om, at der bør iværksættes en granskning af vindmøllekoncernen. Dertil kommer, at der vil blive skrevet børshistorie. En granskning af et C20-selskab er ifølge professor i ledelse og børsretsekspert ved Copenhagen Business School, Caspar Rose, uden fortilfælde.

Han peger på, at granskningsreglen oprindeligt er tænkt som en beskyttelse af mindretalsaktionærer mod fejldispositioner, men nu i stigende grad benyttes internationalt af selskaber som Deminor for at hente skyts til erstatningssager.

- Det er en aktionærret, som benyttes af selskaber som Deminor, som er specialiseret i at finde noget snavs, hvorefter der anlægges et søgsmål på vegne af aktionærer i håb om at score en gevinst. Man graver simpelthen efter oplysninger, og finder man et eller andet, vil det blive brugt i et efterfølgende søgsmål, vurderer Caspar Rose over for Ritzau Finans.

Deminor repræsenterer en række utilfredse aktionærer, som mener, at Vestas vildledte børsmarkedet i forbindelse med overgang til nye regnskabsprincipper i 2010, og derved pådrog investorerne tab. Derfor prøver Deminor nu at få generalforsamlingen til at vedtage en granskning af ændringen af regnskabspraksis samt en undersøgelse af finansdirektør Henrik Nørremark og chef for investor relations Peter Wenzel Kruses fratræden.

Vestas kalder granskningen unødvendig og opfordrer generalforsamlingen til at stemme nej til granskningen. Og det er der ikke noget sige til, da det bliver både bøvlet og irriterende for bestyrelsen midt i arbejdet med Vestas strategi også at skulle tage stilling til granskningen. Desuden er granskningen ikke uden omkostninger.

- Det er ikke til at sætte tal på, men billigt er det i hvert fald ikke, konstaterer Caspar Rose.

Han vil trods Deminors stærkt begrænsede ejerskab på blot en aktie alligevel ikke udelukke, at det lykkes Deminor at skaffe flertal på generalforsamlingen.

- Der er ingen storaktionær i Vestas, og det, at der er spredt ejerskab, betyder, at man ikke behøver at repræsentere specielt mange aktionærer, da det ikke er så mange aktionærer, der møder op på generalforsamlingen. Det betyder, at man med en meget begrænset ejerandel, kan få trumfet nogle af de her beslutninger igennem, konstaterer han.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Renter faldt efter toldlettelse og svage tal fra jobmarkedet
06:32 USA/lukning: Toldlettelse løftede aktier - Apple, Palantir og Nvidia trak op
06:30 Kalender - onsdag den 5 februar
06:30 Kalender med link - onsdag den 5. februar
17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu