Vestast: Ikea bag stor, svensk ordre

Udgivet den 27-06-2012  |  kl. 17:02  |  

Det er svenske Ikea, der står som ejer af det vindmølleprojekt i Sverige, som Vestas onsdag annoncerede en ordre til på 30 møller med en samlet kapacitet på 90 megawatt. Godt nok er ordren afgivet af projektudviklingsselskabet O2, men projektet opføres for og ejes af Ikea, fremgår det af en efterfølgende pressemeddelelse.

Projektet, som kaldes Glötesvålen og opføres i Härjedalen, er den største investering for Ikea i vindenergi hidtil. Selskabet har et mål om at få dækket hele sit energiforbrug gennem vedvarende energikilder, og når det annoncerede vindmølleprojekt står færdigt i 2015, vil selskabet have opnået en dækning på omkring 70-80 pct. af koncernens globale energiforbrug.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder