Vi flytter sammen uden at kræve mere plads

Udgivet den 10-05-2016  |  kl. 06:00  |  

Foerstegangskoeberne angiver lav rente son aarsag til at koebe ejerbolig

Når kærligheden blomstrer, og man lever af kærlighed og kildevand, behøver man heller ikke meget plads. Kun få tager turen på boligmarkedet for at finde en større bolig, når parfoldet flytter ind på én adresse. En undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk viser, at kun 7 procent er på boligjagt efter en ny og større bolig, fordi de er flyttet sammen med en partner.

 

"Mange tester parforholdet ved at flytte ind i den enes lejlighed, mens den anden bolig udlejes. Så kan man trække sig tilbage uden de store økonomiske omkostninger, hvis forholdet ikke holder", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Med livrem og seler

Det kan være ganske fornuftigt at holde en dør åben, selvom man samtidig satser på kærligheden. Selvom det omtrent er lige så uromantisk som at lave en ægtepagt, så er der en sikkerhed i at have sin gamle bolig i baghånden i hvert fald i en overgangsperiode, og mange vælger da også løsningen med livrem og seler. Hvis begge som det første skiller sig af med deres boliger og køber noget nyt sammen, kan det blive både svært og dyrt at komme videre, hvis man går fra hinanden kort efter.

 

"Der vil være en risiko for at tabe penge på gensalget af boligen så kort tid efter. Og ligger boligen et sted med lange salgstider, kan man risikere at skulle vente længe på, at boligen bliver solgt, mens man ikke har råd til at flytte fra hinanden, fordi boligudgifterne kræver to indtægter. Det er en svær situation at være tvunget til at blive boende sammen, fordi den ene ikke har råd til at bo alene i den fælles bolig", siger Birgit Daetz.

 

Babyer sælger boliger

Når parforholdet udvides, og to bliver til tre, begynder pladsbehovet at melde sig. 21 procent leder efter en større bolig på grund af familieforøgelse.

 

"Mange kan nok godt finde plads til et enkelt barn i den fælles lejlighed, men når nummer to kommer, begynder det at knibe, og hvis børneflokken udvides yderligere, bliver de fleste nødt til enten at flytte i noget større eller eventuelt bygge til, hvis man bor i hus", siger Birgit Daetz.

 

15 procent vælger at flytte tilbage i noget mindre, når ungerne er fløjet fra reden.

 

Sådan gjorde vi      

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 21.  - 26. april 2016 spørgsmålet: "Hvor er du på boligmarkedet?" 1.009 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

 Hvor er du på boligmarkedet (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus
08:13 Aktier/tendens: Atter grøn åbning i vente med fokus på rentemelding fra ECB
07:50 Zalando kom stærkere end ventet ud af fjerde kvartal men skuffer lidt på forventninger
07:38 NTG får sænket kursmål hos Nordea efter regnskab