Vi søger bolig mellem middagsmad og børneputning

Udgivet den 10-06-2014  |  kl. 09:06  |  

app - mobil og tablet (Boligsiden.dk) 

Hvornår sætter du dig til tasterne og jagter din drømmebolig til salg? Er du, som folk er flest, så er det efter arbejde, når klokken slår 18 og frem til klokken 21, at du formodentlig ikke kan lade være med at bladre gennem sidevis med boliger til salg og nærjustere kort, kvadratmeter og kælderarealer.

 

Boligsøgning i sengen

Men også tidsrummet mellem klokken 21 og 24 er et af favoritterne. Før vi går i seng – og måske endda efter, skal vi lige tjekke nye kombinationer af priser, værelser og beliggenheder, før vi for alvor slukker for elektronikken og lukker øjnene i.

 

”Omkring 23 procent af de boligsøgende på Boligsiden.dk søger bolig i den bedste spise- og putte-børn-tid mellem klokken 18 og 21, skarpt forfulgt af den lidt senere tidslomme fra 21 til 24, som ca. 21 procent benytter sig af”, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Arbejdstiden er stadig et hit

Arbejdsgiverne bliver helt sikkert ikke begejstrede over, at også arbejdstiden stadig er et hit blandt de boligsøgende. Især sidst på eftermiddagen mellem klokken 15 og 18, hvor vi er ved at gå sukkerkolde, og hjernen overopheder over deadlines og opgaver, vi er kørt fast i, tager vi et break og bruger lidt tid på at surfe boliger.

 

Men vi holder os heller ikke tilbage om formiddagen eller den tidlige eftermiddag, hvor ca. 15 procent vælger at søge bolig.

 

”Rygepauserne findes jo nærmest ikke mere, i og med at færre og færre ryger, men vi kan alle lige trænge til fem minutters pause, hvor vi renser hjernen og laver noget helt andet end det, vi ellers arbejder med, og der kan boligsøgningen være et fin som et lille pusterum midt på dagen”, siger Birgit Daetz.

 

Vi sover om natten og har travlt om morgenen

De tidsrum, hvor boligerne på Boligsiden.dk ligger mest uberørte hen, er tidsrummet sidst på natten mellem klokken 3 og 6. Her er der kun aktivitet blandt et par procent af de boligsøgende.

 

Lidt flere søger bolig mellem midnat og klokken 3 og igen mellem 6 og 9 om morgenen, men det er stadig et fåtal.

 

Vi vægter med andre ord vores nattesøvn, og når vi står op har vi for travlt til at bekymre os om vores fremtidige bolig.

 

Der er over 77.000 boliger til salg på Boligsiden.dk, og de ligger klar til fri afbenyttelse døgnet rundt, så du kan søge blandt dem, præcis når det passer dig.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

15:14 Valuta: Dollar finder fodfæste efter tre dage med svækkelse
15:00 Novo-rival har positive data med ugentligt insulin
14:54 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:35 Novo-aktien sendes i svingninger efter nyt om brand på byggeplads i Kalundborg
14:32 USA: Lidt flere nytilmeldte ledige end ventet
14:27 North Media forventer mindre overskud på grund af udgifter til svensk opkøb
13:43 USA/tendens: Rekordjagt kan fortsætte efter solide præstationer fra Walmart og Cisco
13:18 Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord
12:24 Obligationer/middag: Rentestabilisering før byge af amerikanske nøgletal
11:48 Aktier/middag: Vestas trækker op og Zealand Pharma ned i tæt på fladt marked
11:29 Novo-rival har imponerende fedmedata: Men for tidligt at bekymre sig vurderer storbank
11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål