Videredelegation af fondsadministrationsydelser
Sparinvest S.A., som er administrationsselskab for og varetager den daglige ledelse af Investeringsforeningen Sparinvest via ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg, skal hermed meddele, at Sparinvest S.A. har videredelegeret fondsadministrationsydelser til Nykredit Portefølje Administration A/S.
Videredelegationen indebærer, at Nykredit Portefølje Administration A/S fremadrettet vil udfører en række fondsadministrationsydelser på vegne af Sparinvest S.A. og selskabets danske filial, ID-Sparinvest, Filial af Sparinvest S.A., Luxembourg. Videredelegationen ændrer ikke på Sparinvest S.A.'s forpligtelser som administrationsselskab over for foreningen.
Nykredit Portefølje Administration A/S er 100 % ejet af Nykredit Bank A/S. Nykredit Bank A/S er foreningens depotbank og ejer ligeledes 75 % af aktierne i Sparinvest Holdings SE, som ejer 100 % af aktierne i Sparinvest S.A. Interessekonflikter håndteres i henhold til Sparinvest S.A.'s politik for håndtering af interessekonflikter og er registreret i Sparinvest S.A.'s register for interessekonflikter. For yderligere information om Sparinvest S.A.'s politik for håndtering af interessekonflikter henvises til sparinvest.dk.
Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til Legal Director, Lise Bøgelund på tlf. nr. +45 51 15 92 75.
Med venlig hilsen
Direktionen
Sparinvest S.A.
\Hugin
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›