Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 08:56  |  

Der hersker spænding på finansmarkederne op til eftermiddagens vigtige jobrapport fra USA, hvor renteudsigterne i øjeblikket er en smule uklare.

Den seneste jobrapport fra juli viste nemlig stigende arbejdsløshed og skabte frygt for, at den amerikanske økonomi er på vej mod en hård landing. Og derfor er investorerne også ekstra på stikkerne inden eftermiddagens jobrapport, der meget vel kan få stor betydning, når den amerikanske centralbank den 18. september annoncerer sin næste rentebeslutning.

Markedet er på forhånd i vildrede om, hvad mødet vil bringe. Ifølge CME Groups FedWatch indregnes i øjeblikket 40 pct. sandsynlighed for en rentereduktion på 50 basispoint, mens de resterende 60 pct. går på en reduktion på 25 basispoint.

Af samme grund vil jobtallene blive fulgt tæt.

- Disse jobtal er også vitale for Fed, der nu er mindre bekymret for inflationen og mere nervøs for risikoen for stigende arbejdsløshed. Jobtallene kan afgøre, om Fed vælger at hæve renten med 25 eller 50 basispoint på mødet den 18. september, forudser Jyske Bank i sit morgenbrev.

Centralt i den forbindelse er jobvæksten uden for det amerikanske landbrug. Her venter økonomer, at der blev skabt 165.000 job mod bare 114.000 i juli, viser estimater indsamlet af Bloomberg News. Desuden ventes arbejdsløsheden at falde til 4,2 pct. i august fra 4,3 pct. i juli.

- Hvis arbejdsløsheden stiger yderligere, eller jobvæksten skuffer markant i forhold til forventningen på 165.000, kan det tale for 50 basispoint. Vores forventning er, at Fed vil nøjes med 25 basispoint. I øjeblikket har rentemarkedet sat sig mellem to stole og venter 34-35 basispoint i rentenedsættelse. Derfor kan en svag jobrapport udløse den største rentereaktion, vurderer Jyske Bank.

Jobrapporten offentliggøres klokken 14.30.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder

09:42 Danske Bank: Aktiemarkedet kan trænge til en fridag til Trump
09:25 ECB's Villeroy spår sejr i kampen mod inflation senere i år
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Novo sendes i top på analysenyt - Mærsk dratter på dyk i rater
08:50 Obligationer/åbning: Renten i ro - amerikansk forbrugertillid kan spolere idyl
08:48 ISS får løftet kursmålet for anden gang på otte dage af fransk storbank
08:24 Unicredit får grønt lys til at rykke tættere på afvisende Commerzbank
08:09 Mærsk: Vigtigt rateindeks fortsætter total deroute på niende uge
08:07 Afvikling af yen-carry-trade kan betyde mere smerte for teknologiaktierne
08:02 Aktier/tendens: Novo ses som købsmulighed af finanshus i ventet grøn åbning
07:24 Råvarer: Olieprisen retter sig en smule - guldprisen passerer milepæl
06:57 Carlsberg er igen i kridthuset hos canadisk børshus
06:51 Obligationer/tendens: Rolig start efter uge præget af handelskrig og nervøsitet om væksten
06:46 Kalender - fredag den 14 marts
06:41 Kalender - fredag den 14 marts
06:37 Novo hæves til "outperform" fra "neutral" hos Oddo
06:34 Tesla frygter gengældelsestold fra andre lande efter Trumps aggressive skridt
06:34 Demokratisk leder i Senatet blokerer ikke budget: Vil undgå amerikansk nedlukning
06:34 Bernstein svinger sablen over GN og Demant: Sænker anbefalinger og kursmål
06:34 Carlsbergs kursmål sænkes til 890 kr. fra 970 kr. hos Morningstar
06:34 Sampension anbefaler at gå ned i gear i porteføljen i handelskrigens støj