Vilde projektsalgspriser i hovedstaden: Nyt salg slår Danmarksrekord

Udgivet den 18-06-2019  |  kl. 08:09  |  
Illustration af projekt på Tuborg Strandeng. Foto: home

Illustration af projekt på Tuborg Strandeng. Foto: home

En ny lejlighed, der ikke er bygget endnu, er netop blevet handlet som den dyreste ejerlejlighed i Danmark nogensinde. Pris: 58,5 millioner kroner. Lejligheden kommer til at ligge i det nyetablerede byggeri på Tuborg Strandeng, hvor der opføres fem kysthuse, der skal stå færdige i 2022.

I virkeligheden har køber købt de to lejligheder, det var planlagt at etablere på fjerde sal i kysthus et. Den plan bliver nu ændret, så der kun bliver bygget én lejlighed på 429 kvadratmeter og et udeareal på 175 kvadratmeter.

"Det har taget lang tid at få den her handel på plads, for der har været mange møder med arkitekter og entreprenører. Det har været en krævende proces, for køber har haft nogle helt særlige ønsker, og det har været vores opgave at vise, at de ønsker kunne blive til virkelighed i den her lejlighed," siger ejendomsmægler fra home Lone Bøegh Henriksen, der står bag salget.

Med salget er prisen på den dyreste lejlighedshandel i Danmark mere end fordoblet, idet det hidtil dyreste salg fra sidste år var på 28,5 millioner kroner. Den 58,5 millioner kroner dyre handel er dog ikke den eneste, der slår den hidtidige rekord. Der er nemlig også solgt lejligheder i projektet på Tuborg Strandeng til henholdsvis 48 og 35 millioner kroner.

"Den gamle rekord er slået tre gange nu, men nu har vi også solgt de dyreste og mest spektakulære lejligheder. De er solgt til et segment af købere, der har helt særlige ønsker og kan betale for lejligheder som dem her kontant," siger Lone Bøegh Henriksen.

Dyre projektsalg i det centrale København

I det hele taget udvikler projektsalget meget i disse år. Og de store projektsalg i Hellerup passer meget godt med tendensen. Sidste år blev projektsalget i hovedstaden halveret i forhold til 2017. Her var det de billige projektsalg, der var forsvundet fra salgslisterne, mens salget af de dyrere projektsolgte ejerlejligheder til over seks millioner kroner var på niveau med året før.

Det er da også nogle af landets allerdyreste områder, der ligger øverst på listen over postnumre, hvor projektsalgslejligheder er dyrest.

"Det er i centrum af København, at projektsalgslejlighederne er dyrest. Og det er også her, de gennemsnitlige salgspriser sniger sig op over seks, syv og otte millioner kroner. Det er meget dyre boliger, hvor kun de færreste købere kan være med," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.

Ser vi på top 10 over postnumre med de dyreste gennemsnitspriser for projektsolgte ejerlejligheder, er det kun Aarhusforstaden Risskov, der blander sig med ni postnumre i og omkring København. 2900 Hellerup er ikke med - endnu.

"De store handler på Tuborg Strandeng er ikke registreret endnu, men når de bliver det, vil Hellerup uden tvivl møve sig ind blandt de dyreste projektsalgspostnumre. Det forstærker bare tendensen, som vi ser på listen," understreger Birgit Daetz.

Top 10: Dyreste postnumre for ejerlejligheder solgt som projektsalg

Postnummer og by Gennemsnitlig salgspris
1316 København K 8.803.704 kroner
1820 Frederiksberg C 7.961.667 kroner
1364 København K 6.895.455 kroner
1439 København K 6.806. 429 kroner
2450 København SV 5.812.267 kroner
2100 København Ø 5.579.806 kroner
1799 København V 5.202.033 kroner
8240 Risskov 5.152.105 kroner
2300 København S 5.093.182 kroner
2150 Nordhavn 4.945.831 kroner

(Tabellen viser de 10 postnumre i Danmark, hvor det er dyrest at købe ejerlejlighed som projektsalg. Tallene er baseret på handler i 2018 og 2019. Der skal have været minimum fem handler i postnummeret for, at det kan være med på listen. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling
09:18 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
09:14 Aktier/åbning: Genmab og Ambu indtager C25-toppen før inflationstal
08:57 Obligationer/åbning: Flad start for renten før inflationstal og Powell-tale
08:55 Sydbank: Ser mulighed for lille positiv afsmitning til Vestas efter rivals meldinger
08:20 DFDS vil investere milliarder i batteridrevne skibe