Vind: Vestas-kunde ser USA gøre comeback som vækstmarked

Udgivet den 25-07-2013  |  kl. 12:24  |  

De fundamentale forhold for investering i vindmølleprojekter i USA er blevet forbedret betydeligt, ifølge en af verdens største vindparkejere, portugisiske EDP Renovaveis (EDPR), der historisk har købt mange møller hos Vestas.

USA kommer derfor til at udgøre kernen i EDPRs vækst, oplyste selskabet onsdag i forbindelse med sit regnskab for første halvår. Selskabet har hvad det selv kalder for en "fleksibel vækstmodel", hvor selskabets investeringer kanaliseres ud til de markeder, hvor selskabet kan opnå det bedste afkast.

Og de forbedrede forhold på det amerikanske marked betyder, at USA kommer til at fylde mere vækstmæssigt, end hvad det stod til at gøre i den tidligere strategi. De forbedrede fundamentale forhold i USA afspejler sig i form af stigende spotpriser på elektricitet.

- Vi ser en stærk bedring fra meget lave priser. Priserne steg 24 pct. på årsbasis (i første halvår, red). Det er primært drevet af den meget stærke udvikling i gasprisen, der i dag ligger på 3,8 dollar per million Btu (British thermal unit, red.), sagde selskabets finansdirektør Rui Teixeira på en telekonference onsdag, ifølge en udskrift fra Bloomberg News.

Han tilføjede, at udviklingen repræsenterer en stigning i gasprisen på 55 pct.

- Så vi ser klart en forbedring i forretningsmiljøet i USA, hvilket er drevet af disse positive trends i priserne, fortsatte Teixeira.

Derfor kommer det amerikanske marked i 2014/15 igen til at udgøre et vækstmarked for selskabet. Selskabets investeringer globalt bliver ikke ændret i forhold til de nuværende niveauer, så øget fokus på investeringer i USA kommer til at ske på bekostning af lavere investeringer i Europa.

EDPR har i 2013 et mål om opsætning af møller med en samlet kapacitet på 500 megawatt. Ved halvårsskiftet havde selskabet nået 163 megawatt, mens de resterende er under konstruktion eller nærmer sig etablering.

Selskabet har globalt en installeret vindmøllekapacitet på 8,1 gigawatt, hvoraf 45 pct. er opsat i USA, mens 54 pct. er opsat i Europa.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning
08:55 Torm FY: Faldende fragtrater trak overskuddet ned
08:55 Firstfarms: Mulig køber konverterer obligationslån til aktier
08:52 Schouw står mod høj sø på markederne og leverer bedste drift i selskabets historie
08:43 Torm venter tilbagegang i 2025
08:43 Obligationer/åbning: Renten fortsætter op inden ECB-møde tager fokus
08:13 Aktier/tendens: Atter grøn åbning i vente med fokus på rentemelding fra ECB
07:50 Zalando kom stærkere end ventet ud af fjerde kvartal men skuffer lidt på forventninger
07:38 NTG får sænket kursmål hos Nordea efter regnskab