Vind/konsulentfirma: Ser kinesisk møllemarked på 21-22 GW næste år

Udgivet den 27-12-2018  |  kl. 13:55  |  
Arkiv: Foto

Det kinesiske vindmøllemarked kan vokse til 21-22 gigawatt til næste år, hvor flere provinser, der i en periode har haft bremset udbygningen på grund af kapacitetsbegrænsninger på elnettet, forventeligt genoptager aktiviteten.

I år ventes markedet at nå 19-20 gigawatt, estimerer konsulentfirmaet Wood Mackenzie ifølge Recharge News.

Udviklingen til næste år kan blive understøttet af en genoptagelse af vindkraftudbygningen i Kinas tre store vindenergiprovinser Xinjiang, Gansu og Jilin.

Det skyldes, at de pågældende proviser kan blive taget af den såkaldte "red alert"-liste, som National Energy Administration (NEA) indførte i 2017 som følge af problemer med at få sendt strømmen videre på elnettet - også kaldet "curtailment".

"Curtailment" omfatter det forhold, at transmissionsoperatøren lukker ned for vindmølleparken, hvis der ikke er kapacitet på nettet til at tage strømmen videre til slutbrugeren.

Myndighederne har indført nogle mål for nedbringelse af provinsernes "curtailment", og her ventes Xinjiang, Ganxu og Jilin altså at komme under grænsen i 2019, hvilket kan åbne på for ny udbygning.

- Vi vurderer, at disse provinser sandsynligvis vil nå målene, så forbuddene kan blive ophævet, siger analytiker Li Xiaoyang fra Wood Mackenzie til Recharge News.

Xinjiang, som er Kinas næststørste base for vindenergi, spildte i løbet af de første 11 måneder 23 pct. af den producerede strøm, men provinsens "curtailment" er faldet de seneste måneder og nærmer sig målet på 20 pct., skriver branchemediet.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder