Voksende kvartalsunderskud hos tysk Vestas-konkurrent

Udgivet den 14-05-2004  |  kl. 10:17  |  

Den tyske vindmølleproducent REpower, der er konkurrent til danske Vestas, næsten tredoblede sit driftsunderskud til ca. 25 mio. kr. i et traditionelt svagt første kvartal, fremgår det af kvartalsrapporten fredag.

Selskabet, der venter overskud i hele 2004, fik i samme periode i fjor et minus på 9 mio. kr.

For hele året forventer REpower fortsat en moderat forbedring af omsætning og ordreindgang med mere end 50 installerede anlæg på verdensplan.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder