Volvo dykker efter regnskab for tredje kvartal

Udgivet den 24-10-2012  |  kl. 09:15  |  

Den svenske lastvognskoncern Volvo dykker 6,5 pct. efter et svagt regnskab for tredje kvartal, hvor efterspørgslen faldt mere end ventet og Volvos koncernchef Olof Persson udtalte, at Volvo går et hårdt fjerde kvartal i møde efter nedgangen i tredje kvartal.

Volvo fik en omsætning på 69,1 mia. skr., hvilket var svagere end analytikerprognosen på 71,1 mia. skr. Volvos omsætning faldet med 6,2 pct. i forhold til samme kvartal i fjor. Det blev til en driftsmarginal på 4,2 pct. eller 5,8 pct. eksklusiv ekstraordinære poster i tredje kvartal, hvilket var en betydelig nedgang fra 7,9 pct. i samme kvartal i fjor. Analytikerne havde regnet med en bedre driftsmarginal i omegnen af 6,5 pct.

Det blev til et overskud på 1,37 mia. skr. efter skat, hvilket var betydeligt under analytikerprognosen på 2,83 mia. skr. Overskuddet er faldet fra 3,83 mia. skr. for samme kvartal i fjor.

Udgivet af: Aktiefokus