VT Holding har gennemført salget af Blücher Metal
De endelige aftaler vedrørende salget af Blücher Metal til Mapress Holding GmbH er nu underskrevet i forlængelse af købers etablering af den endelige finansiering, med betaling aftalt til den 17. april 2002, oplyste VT Holding onsdag.
Salget sker til en salgspris på 450 mio. kr. på gældfri basis. Efter rentebærende gæld svarer dette til en pris for aktierne på 410 mio. kr.
Salget vil medføre, at VT Holding realiserer et resultat fra Blücher Metal A/S i størrelsesordenen 260 mio. kr.