Warner Music slår forventningerne til toplinjen - indtjeningen skuffer

Udgivet den 23-11-2020  |  kl. 15:17  |  

Warner Music Group kom ud af fjerde kvartal af sit forskudte regnskabsår 2019/20 med en omsætning nogenlunde på niveau med samme kvartal sidste år. Salget er større end ventet, men indtjeningen skuffer, rapporterer Bloomberg News.

Omsætningen steg til 1126 mio. dollar fra 1124 mio. dollar, mens analytikere havde sat næsen op efter et salg på 1,11 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, landede på 177 mio. dollar mod estimeret 177,7 mio. dollar, mens bundlinjen viste et overskud på 20 mio dollar mod estimeret 37,8 mio. dollar.

Aktien i Warner Music stiger 0,1 pct. i det amerikanske formarked.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder