WDH/Nomura: Indleder dækning med købsanbefaling
Analytikerne i Nomura har kastet et blik på aktierne i William Demant Holding. De indleder dækning af den danske høreapparatsaktie og ser umiddelbart positivt på børspotentialet.
I hvert fald er anbefalingen "køb" og kursmålet er sat til 730 kr. Det fremgår af Bloomberg News torsdag morgen.
Til sammenligning kostede en WDH-aktie 635,50 kr. onsdag ved børslukketid.
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk