Y2K-problematik opstår i Tyskland
Siden årsskiftet har der været problemer med op mod 30 millioner betalings- og kreditkort udstedt af tyske banker. Fejlen rammer angiveligt hver fjerde kort udstedt i Tyskland. Der er tale om en programmeringsfejl, som betyder at kortene ikke kan klare omstillingen til det nye årti – den såkaldte Y2K10-fejl.
Det skriver ComON.
En række programmer har haft problemer med at klare skiftet til 2010 – typisk fordi programmet kun bruger ét ciffer til årstallet eller tror, at 2010 ligger i fremtiden – men den tyske kortskandale er langt den mest alvorlige i kølvandet på årsskiftet.