Yogatøjs-producent falder efter negative kommentarer fra investeringshus

Udgivet den 08-12-2023  |  kl. 13:34  |  

Sportstøjsproducenten Lululemon, der er særligt kendt for sit yogatøj, falder i det amerikanske formarked. Det sker efter, at investeringshuset Jefferies vurderer, at aktierne i Lululemon har nået sit højeste.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien falder 2,8 pct. i formarkedet.

- Der er ikke meget plads til, at aktierne kan stige fremover med en mere forsigtig amerikansk forbruger og meget høje forventninger. Lululemons storhedstid vil møde tyngdeloven i 2024, siger Randal Konik, der er analytiker i Jefferies, til Bloomberg News.

Kommentaren kommer efter Lululemons regnskab for tredje kvartal, hvor selskabet også oplyste, at det venter en lavere omsætning og indtjening per aktie i fjerde kvartal, end hvad analytikerne tidligere har estimeret.

Prognosen for fjerde kvartal lyder på en omsætning på 3,14-3,17 mia. dollar og en indtjening per aktie i niveauet 4,85-4,93 dollar.

Analytikerne havde estimeret en omsætning på 3,18 mia. dollar og en indtjening på 4,93 dollar per aktie ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

- Selskabets markedsværdi, der er en tredjedel af Nikes, tolker vi som, at markedet tror på, at Lululemon kan blive den næste Nike. Det ser vi ikke ske. Givetvis på grund af de produktkategorier som Lululemon har valgt, siger Randal Konik.

I tredje kvartal var udviklingen ellers pæn. Omsætningen endte stort set som ventet, da den ramte 2,20 mia. dollar, mens analytikerne havde sat næsen op efter 2,19 mia. dollar.

.\\˙ MarketWire

Silja Petri

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

08:08 Aktier/tendens: Royal Unibrew, STG og Lundbeck stjæler scenen med opjusteringer
07:58 Råvarer: Oliepriserne bevæger sig op men tynges af dalende efterspørgselsprognoser
07:56 Lundbeck skruer endnu en gang op for forventningerne efter godt tredje kvartal
07:22 Obligationer/tendens: Renter kan stige let før inflationtal fra USA
07:18 Tysk forsikringsselskab slår forventningerne på mere roligt kvartal vejrmæssigt
07:07 Unibrews regnskab vil blive taget godt imod vurderer finanshuset Citi
07:00 Tryg får sat kursmålet op med 5 pct. af amerikansk børshus
06:47 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:34 Blandet og uens retning blandt Mærsks konkurrenter i Asien
06:34 Mac Baren redder Scandinavian Tobaccos toplinje - bedste kvartal nogensinde, siger topchef
06:34 Chef for Scandinavian Tobacco: Branche er under pres - opkøb skal drive væksten
06:32 Valuta: Investorer puster ud efter dollar- og kryptostyrkelse
06:32 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Renter steg inden onsdagens vigtige inflationsrapport
06:32 USA/lukning: Faldt fra rekorder efter gevinsthjemtagning - Tesla faldt - Nvidia steg
06:30 Kalender med link - onsdag den 13. november
06:13 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst