Z: Uddannelsessystemet svigter det private erhvervsliv

Udgivet den 25-02-1997  |  kl. 13:57  |  

Folketinget kan ikke sidde med hænderne i skødet, mens færre og færre vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Ifølge beregninger fra Dansk Industri kommer erhvervslivet til at mangle 170.000 veluddannede personer, hvis der ikke gribes ind. Fremskridtspartiet beder nu undervisningsministeren redegøre for, hvilke initiativer han agter at iværksætte, for at styrke tilgangen til de erhvevsrelaterede uddannelser. Det skriver Fremskridtspartiets uddannelsespolitiske ordfører, Bent Wissing, i en pressemeddelelse.

- Ministeren skal også svare på, hvad han agter at gøre, for at styrke det erhvervsfaglige element i uddannelsessystemet. Det uddanner i højere grad unge til ansættelse i den offentlige sektor. Det er helt uacceptabelt, og skaber store problemer for det private arbejdsmarked. Vi kan ikke leve af at levere serviceydelser til hinanden. Hvis der igen skal gang i samfundet og dermed de økonomiske hjul, skal erhvervlivet have det nødvendige kvalificerede personale. Derfor skal vægten i uddannelsessystemet lægges på det erhvervsfaglige, skriver Bent Wissing.

Udgivet af: NPinvestordk